Lige før Stavnsbåndets løsen vokser tre unge mennesker op i Jylland. Krigsrådens Hans Peter, bondedrengen Jeppe Højbjerg og provstens ældste datter Susanne er uløseligt forbundet i barndommens solskinsverden, men som årene går, bliver revnerne i deres standsmæssige forhold tydeligere. Den viltre Susanne, hvis gnistrende øjne, sorte hår og sensuelle mund gemmer på en forstand, hendes far ikke ved, hvad han skal stille op med, er fanget mellem to verdener, og de to drenge er håbløst fangede af hende. Da Susanne er 17 år, stiller Jeppe hende et ultimatum: Enten gifter hun sig med ham eller slipper ham fri. Men da hun ikke svarer ham med det samme, forlader han hende i raseri, og den stolte Susanne lader Hans Peter følge hende hjem. Da hun finder ud af, at Jeppe har bedt hendes lillesøster Kirsten om at gifte sig med ham, gifter hun sig med Hans Peter. Årene går og Susanne, der nu er nådigfrue på herregården, finder pludselig sig selv i den politiske kamp for almuestanden. Længslen efter Jeppe er ikke dulmet med årene, men måske kan hun finde frihed i sit arbejde …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Jørgen Falk Rønne (1865–1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med «Færøerne» fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen “En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.
