Martin Petersen

Exit Sugartown

«Når ens lillebror begynder at æde græs, hvad kan man så gøre andet end at rejse hen, hvor pengene er…»


Dawn er 17 år og bor i Sugartown, hvor hendes mor syr denimjakker, hendes far, den tidligere skomager, må ernære sig ved at støbe gasbeton. Dawn drømmer om en uddannelse, hvor hun kan lære mere engelsk. Men det er småt med penge. Det er småt med mad, småt med arbejde, og der er ingen tid til skolegang. Da Dawns lillebror begynder at spise græs og dropper skolen for at arbejde, rejser hun og hendes veninde ud, hen hvor pengene er.

Det er storbyen City, der trækker, men rejsen er livsfarlig, man ender med en kæmpe gæld, lever med falsk ID, får de værste jobs og må konstant styre uden om vold, sexhandel og kriminalitet — eller styre lige ind i det… Er det ikke en menneskeret at kunne klare sig? Overleve?

“Exit Sugartown” er Martin Petersens første ungdomsbog siden 2006, en rå og barsk historie, der ikke slipper en lige med det samme.
Pressen skrev:
»Læs den, fordi det gør dig klogere på verden, fordi den er en af de bøger der giver dig noget, noget du tænker over og sluger, og fordi Martin Petersen har fortjent det med den her fabelagtige bog.«
********/10 — Josephine, Boggnasker.dk

216 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    June Domar Tagmosehar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

Citater

    b2344753418har citeretfor 7 måneder siden
    Det ligner sgu en mobil med ører. Recorder, kalder han den. Ørerne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
    Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
    Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det der kommer nu, er på mit eget sprog.
    Det er sådan hun starter, og hendes fortælling er sand, det tror jeg på. Mange andre beretninger og interviews bekræfter den. Dawn, som hun kalder sig, har indtalt den på min recorder, og optagelsen er blevet skrevet ud, oversat og rettet til. Desværre har jeg jo ikke kunnet gå tilbage og spørge hende hvordan det ene og det andet helt nøjagtigt skal
    Anja Sue Sapiga Vintherhar citeretsidste år
    Det ligner sgu en mobil med ører. Recorder, kalder han den. Ørerne er mikrofoner. Et par runde dimser på to af hjørnerne. Displayet er øjne der blinker når man taler ind i den. Den er som en lille dukke der lytter til mig. Som at have en ven herinde. En jeg kan fortælle alt.
    Hvad skal jeg kalde den? Ved det ikke lige ... Ears?
    Marcus og jeg har mest talt sammen på engelsk. Mit engelske, ja, ja ... Han forstår det meste, og jeg forstår det meste. Men det der kommer nu, er på mit eget sprog.
    Det er sådan hun starter, og hendes fortælling er sand, det tror
    benteraunbonehar citeretfor 2 år siden
    Jeg lod mit blik glide væk fra Didis, ellers havde jeg ikke kunnet lade være med at le højt.

På boghylderne

    Kaareravnborg
    Arbejde
    • 18
    Kristina Dall Hoelgaard
    Karoline
    • 9
    Rikke Bæk Hansen
    Undervisning
    • 8
    Jakob Heskjær
    Nannas bøger
    • 4
    Anja Bred Lynggaard
    Sigrids hylde
    • 3
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)