De færreste debatbøger er værd at læse fire årtier efter de først udkom. Endnu færre er værd at genudgive. ’Den herskende klasse’ af Jørgen S. Dich (1901–1975) er en markant undtagelse.

Dich var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik — og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde endvidere været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne.

Den herskende klasse repræsenterer noget, som i dag er fraværende til venstre for midten: kritik af den offentlige sektor. Som titlen mere end antyder, tager bogen udgangspunkt i en marxistisk klasseanalyse. Ifølge Dich er det ikke kapitalisterne, der udbytter arbejderne men i stedet en ny herskende klasse af offentligt ansatte. Magtmidlet er deres «dominerende ideologi… baseres på humanismen, angsten for sygdom og død og flugten fra det legemlige arbejde. Den er uimodståelig. Den fylder presse, radio og fjernsyn. Den skaber den utilfredshed, som den herskende klasse lever af».

Fra forordet af Martin Ågerup, direktør for Center for Politiske Studier (CEPOS)

Den Herskende Klasse blev første gang udgivet i 1973.