Livet i Siljedalen er ikke altid let, selvom solen skinner. Især ikke når man er et ungt menneske på tærsklen til voksenlivet. Vi møder Inge, der er blevet enke, mens hun nærmest stadig var barn, Gunnar, der er forældreløs og Eli, der er vandt til at få tingene, som hun vil have dem. “Solen i Siljedalen” udkom i 1868 og er et billede på Magdalene Thoresens forestilling om, at kærligheden mellem mand og kvinde danner grundlag for et højere kulturliv.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Magdalene Thoresen (1819–1903) var en dansk/norsk forfatterinde. Hun blev født i Fredericia, men flyttede i 1842 til Norge, hvor hun blev gift med provst og stortingsmand Hans Conrad Thoresen. De flyttede sammen til Bergen, hvor Magdalene Thoresen hurtigt begyndte at færdes i de kunstneriske kredse, og hvor hun knyttede bånd til litterære personligheder som Henrik Ibsen, der var gift med hendes ældste steddatter, og Bjørnstjerne Bjørnson. Især Bjørnson blev en stor inspirationskilde, og det var ham, der for alvor hjalp hende i gang som forfatter. Magdalene Thoresen havde en stærk personlighed, og det siges, at hun har været inspirationskilde til flere kvindelige karakterer i den norske litteratur.
