Niviaq Korneliussen

Blomsterdalen

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg — og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.
237 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Pia Kjær Jensenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Barsk fortælling. Men endelig en forfatter der evner at rette fokus på selvmord blandt befolkningen i Grønland

    b1274965672har delt en vurderingfor 9 måneder siden
    🎯Læseværdig

    Absolut læseværdig. Rørende for ikke at sige sørgelig.

    Jan Rene Rasmussenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Fantastisk bog skrevet med humor og alvor og indsigt! En stor læsefornøjelse, glæder mig til at læse mere af hende.

Citater

    Klaus Hasager Bosshar citeretfor 3 dage siden
    da hun kom hjem. Møblerne i værelset er fjernet, blodet er vasket af, men væggen har opsuget
    Erik Johansen Jappehar citeretfor 9 måneder siden
    Diana gik altid rundt og troede, at jeg lagde an på hende, da vi gik i gymnasiet. Hun så altid på mig, som var jeg en sexhungrende, halvpsykopatisk lebbe, og jeg havde det sjovt med det. Jeg rørte hende aldrig, men en gang imellem blinkede jeg til hende og spurgte hende, om hun havde brug for et stort kram, når hun var gået fra en kæreste. Hun rystede
    på hovedet i afsky. Jeg var hendes lesbiske mareridt, ligesom hun også var mit heteromareridt.
    Trine Natasja Sindahlhar citeretsidste år
    Jeg er ikke hjemløs, jeg er hjemfri

På boghylderne

    Bookmate
    I Grønland
    • 14
    • 17
    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 473
    • 14
    Jette Lautrup Bojsen
    Jette
    • 76
    • 3
    René Hinz
    Bob
    • 139
    • 2
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)