Bøger
Mikie Breum

Fra Panama til LA – en rejse gennem parallelverdener

Er du nysgerrig på, hvordan det er at opleve næsebjørne, vaskebjørne og aber helt tæt på? Eller på, hvordan det er at snorkle med hajer, rokker og skildpadder? Vil du vide mere om, hvordan det er at vandre i jungle, tågeskov, på aktive vulkaner og på palmestrande? Og om at besøge koloniale byer, mayamarkeder og pyramider?

På Mikie Breums fem måneder lange rygsækrejse gennem Mellemamerika og Mexico indvier hun os også i religionen og i familie-, sex— og samlivskulturen samt i de gamle mayakulturer. Hun indfører os i korruptionen, narkokrigen og bandekulturen, der gennemsyrer Centralamerika og Mexico og medfører verdens højeste mordrater. Hun bor hos sine tidligere værtsfamilier og interviewer nøglepersoner om samfundsforholdene undervejs.

For hende er det vigtigste i livet at drage på længerevarende rejser, og hun bruger en stor del af sin tid på at opleve verden. Hun forklarer, hvordan man kan spare sammen, kvitte jobbet og leve sine rejsedrømme ud.

Uddrag af bogen

Efterhånden som mørket sænker sig, fyldes stranden med skildpaddehunner. De vimser rundt som radiobiler, og flere gange er der optræk til sammenstød, når to-tre stykker krydser hinandens vej. Hunskildpadderne ligger med få meters mellemrum, mens de graver reder og lægger æg, og ser ikke ud til at generes af hinandens selskab. Luís siger advarende: ”I må ikke gå for langt ned ad stranden for at se efter skildpadder på grund af risikoen for overfald — heller ikke selvom militæret patruljerer.” Da vi går tilbage gennem en skovtykning mod reservatets kontor, springer en gruppe unge mænd op og spæner alt, hvad de kan. Luís kalder militæret over walkie-talkien: ”Militær til base et, militær til base et, ti mænd er i løb mod base et.”

Om forfatteren

Mikie Breum (f. 1971) er cand.scient.adm., forfatter, TV-vært samt medlem af De Berejstes Klub. Hun har sammenlagt rejst 10 år gennem 87 lande på alle jordens syv kontinenter. Hun rejser op til et år ad gangen i én region på ét kontinent for at få et dybere kendskab til området.
418 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020

Vurderinger

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)