Om kvinder, mænd og moral

litteratur, malerkunst eller andre kunstarter. For mange mennesker betyder moral en samling love, der styrer kønsorganernes lejring; eller en samling forbud mod at lyve, stjæle eller slå ihjel, undtagen når sådanne handlinger bliver sanktioneret af kirken eller staten. På den anden side tror mange, at moral betyder særlige værdisystemer – en given kirkes bud – katolsk eller protestantisk kristendom, ortodoks eller reformeret judaisme, sunnittisk eller shiittisk muhamedanisme, for eksempel.
Men moral er et neutralt udtryk: det har ikke noget særligt indhold. Det henviser til de værdinormer vi dømmer efter, og som leder vor adfærd og selv vore følelser. Moralen er vor egentlige værdinorm – ikke egenskaber vi påstår vi agter og ærer, og som vi hykler for og ikke meget mere. Vort moralske system er et system af prioriteter, eller snarere en struktur, et sammenknyttet sæt af skiftende, ambivalente og betingede goder og onder. Vor moral manifesterer sig i vore valg – hvordan vi lever, hvad vi bruger vores tid og penge på, de venner vi skaffer os, den mennesketype vi bliver, den mennesketype vi gerne vil være. Et samfunds moral manifesterer også sig selv i dets valg: hvor meget det bruger på hvad; dets sprog og kunst; dets produktionsmåde og hvad det producerer; dets måde at ordne tingene på, og den form for orden det anser for ønskværdigt.
Moral er en personlig og fælles sag; når den når ud i det offentlige område, kaldes den polit