For personalet ved den specielle postsektion under bedrageriafdelingen ved kriminalpolitiet i Stockholm havde mandag den 13. september 1976 været relativ rolig. Dermed ikke være sagt at personalet havde siddet med armene over kors, for postsektionen har den største arbejdsbyrde af alle afdelingerne. Ved 16-tiden ringede telefonen hos en af kriminalinspektørerne, og da han svarede, kom han i forbindelse med en jurist ved postbanken. Denne fortalte, at han havde mistanke om, at der foregik bedragerier mod postvæsenet ved, at der var nogle, der hævede på bankbogsløse postsparekonti. Så hverdagsagtigt og udramatisk men alligevel historisk var begyndelsen til denne sag — historisk fordi det var den første egentlige “dataforbrydelse”, der blev behandlet af bedrageriafdelingen.
