Svend Speil er underdirektør i fryserfirmaet Permafrost, og hans liv med kone og to børn derhjemme kører tilsyneladende på skinner. Men om natten går Svend Speils underbevidsthed amok, og hans drømme afslører, hvordan det i virkeligheden er fat med ham. Langsomt bliver der vendt op og ned på nat og dag, og tilværelsen begynder at slå revner under den succesfulde forretningsmand …
“Arbejdets nar” udkom første gang i 1988.
Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn— og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.