I «Grøn ungdom og grå sjæle» fortæller Knud Hjortø med selvironi og varme om sin egen tid som seminarist i 1890’ernes Danmark. Bogen er både en personlig beskrivelse af en ung mands udvikling og indre liv og et billede på Danmark i slutningen af det nittende århundrede og de mange kulturelle og sociale brydninger, landet gennemgik.
Den danske forfatter Knud Hjortø (1869–1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen “Syner” i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.