Fagdidaktik i dansk

9. klasse i fælles mål for fagets dansk: »Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster« (UVM 2014).

Intertekstualitet er også en tilgang, som vinder nogen udbredelse i litteraturundervisningen, mens en række andre (litteratur)teorier, som f.eks. dekonstruktion og postkolonialisme, går næsten sporløst hen over klasseværelserne – i hvert fald i grundskolen.

kognitiv litteraturdidaktik stærkt repræsenteret, hvad angår udgivelser af metodebøger, der omsætter kognitionsforskning til litteraturdidaktik

læserorienterede teorier eller receptionsteorierne slået igennem med bl.a. meddigtningspædagogik, 5 spørgsmål-metoden (Steffensen 2008), den varme stol og rollespil som pædagogiske metoder, der retter fokus mod elevernes oplevelse og centrale rolle i meningsskabelsen.

uenighed mellem den hermeneutisk og fænomenologisk inspirerede Wolfgang Iser og den socialkonstruktivistisk (og sociologisk) orienterede Stanley Fish.

formalisme og dens forgreninger ind i fransk psyko-semiotik

(strukturel semantik) i form af en interesse for fortællingens grammatik med aktantmodellen, modeller til analyse af tekstens modsætninger (og betydningens grundstruktur), af semantiske ækvivalenskæder og af handlingens forløb (sommerfuglemodellen).

en styrket opmærksomhed på kultur og kulturskabelse i det litterære klasserum, som Helle Rørbech peger på i denne bog

didaktiske trekant, som viser, at undervisning grundlæggende bygger på relationsforhold mellem lærer, elev og fag/indhold. Herigennem udpeges undervisningens tre grundformer: undervisning baseret på repræsentation af indhold, undervisning som samspil og undervisning som undersøgelse (

Dannelsesopgaven i dansk retter sig mod at synliggøre, bevidstgøre og kvalificere elevers arbejde med perspektiv i tekstkonsumtion og tekstproduktion, sådan at perspektivarbejdet med tekster kan blive et analyse- og refleksionsværktøj for eleverne, der understøtter både udbygning af tekstkompetence, selvdannelsesprocesser og social og kulturel ansvarlighed i omgang med tekster.