Bøger
Andreas Christensen,Anette Bentholm,Esben Volshøj

Fagdidaktik i idræt

  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    modul beskriver eleverne i bogen en løbetur i forløbet, som de synes godt om. Beskrivelsen skal have en poetisk form, som indfanger ste
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    identificerer følgende til de kommende moduler: Hvor de vil løbe (vej, skov, strand eller løbebane), med hvem de vil løbe (individuelt, par eller gruppe), og med hvilken intensitet og længde (sprint, mellem- eller langdistance).
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    De didaktiske principper for meningsfulde idrætsoplevelser, som sigter på demokrati og refleksion, flugter med formålsbeskrivelsens værdier. Ved at give eleverne plads til at forme idrætsundervisningen og reflektere over dens betydning for deres liv, k
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    sådan en multiaktivitetstilgang har eleverne ikke tid til at opbygge kropslige færdigheder, der gør, at de kan indgå i aktiviteten og få fornemmelsen af dens kvaliteter (Annerstedt, 2008). Der er derfor brug for god tid i undervisningen, hvor eleverne kan fordybe sig i en given id
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    For det første er det vigtigt med en demokratisk pædagogik, som giver plads til, at eleverne oplever ejerskab og personlige oplevelser med idræt.
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    er således tydeligt, at idrætsfaget har en stadig stigende udfordring med at sikre deltagelse og inklusion af alle elever. Det idrætsfaglige rum kræver – på grun
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    idrætsdidaktik forholder sig til og fastholder fagets dannelsesmæssige aspekt, herunder begreber om meningsdannelse og identitet.
    Det er for det andet blevet påpeget, at idrætsfaget kan medvirke til at øge polariseringen mellem idrætsstærke og idrætssvage elever, hvis ikke undervisningen tilrettelægges, så den inkluderer alle (Munk og Seelen, 2012). Nogle elever ekskluderes i idrætsundervisningen, fordi de ikke har de nødvendige færdigheder eller sociale kompetencer, mens andre vælger ikke at deltage aktivt i undervisningen, fordi de finder faget meningsløst (Munk og Agergaard,
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    re ofte forventer, at faget er et aktivitetsfag, og at det kan være en barriere for at arbejde bredt med og i idrætsfaget. Dette knytter an til en ofte fremhævet problematik, der handler om fagets status. Faget er ofte blevet fortolket som pausefag, redskab for folkesundhed, redskabsfag for læring, etc. Med andre ord ses faget ofte – af folk uden for den idrætsfaglige kreds – mere som et instrumentelt fag end som et dannelsesfag. Vi finder det væsentligt, at en nutidig idr
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    der i det frivillige foreningsliv, mens andre slet ingen erfaringer har med idræt. Det skaber i udgangspunktet en relativ stor ulighed i elevernes forudsætninger for deltagelse i de forskellige idrætsfaglige områder. Det, at faget for mange elever er så tæt knyttet til fritidslivet, kan have den
  • Jytte Petersenhar citeretsidste år
    hvor eleverne skal opøve løbeerfaringer. Et godt spørgsmål er, hvordan den slags overhovedet skal evalueres. I sammenhængen giver det ikke mening at vurdere, hvem der har løbet længst eller hurtigst. Samtidig er det svært at vurdere, om man har løbet meningsfuldt. I kapitlet foreslås det derfor, at eleverne afslutter med at beskrive en løbetur, som de synes godt om. Beskrivelsen skal have en poetisk form, som indfanger stemning, følelser, omgivelser og kropslige fornemmelser. Evalueringen bliver her en fortløbende proces, der i høj grad har fokus på bevidstgørelse om, hvornår løb er meningsfuldt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)