Bøger
Valle Hansen

Den Kloge Smed fra Helnæs

I min opvækst på ’Nørrelund’ i Dreslette fortalte min far, Alfred Hansen, historier om sin morfar, Hans Larsen. Hele vores slægt århundreder tilbage i tiden har virket på Helnæs og oplandet. Denne inspiration og en ihærdig kildesøgning er blevet til denne historiske roman.

Hans Larsen udnyttede sine utallige evner som opfinder, rådgiver og igangsætter på Helnæs sidst i 1800-tallet, hvor han var kendt og respekteret på hele egnen som ’Den Kloge Smed’.

Det er med denne bog mit håb at viderebringe de mange fortællinger fra en for længst svunden tid på Vestfyn — det er ganske vist!

Uddrag af bogen

Da han koblede det til damprøret, skulle det vise sig, om trykket var højt nok til at bevæge stemplet. Hans var alene i værkstedet, Mester stod udenfor og snakkede med en bondemand.

Pludselig lød et kæmpebrag, og Mester og bonden kom forskrækkede stormende ind i smedjen.

— Hvad i helvede er det dog, du laver, knægt?

Mester var vred, men der var ikke sket andet, end at damprøret var sprunget med et stort brag.

— Stemplet kørte for stramt, Mester, men hold da lige op for nogle enorme kræfter, der er i sådan noget damp — selvom det jo bare er vand.

Bondemanden gav sig til at grine, og Mester kunne heller ikke holde latteren tilbage.

Mester var trods alt imponeret over Hans’ dampmaskinekonstruktion.

Om forfatteren

Valle Hansen er født 1955 og opvokset på gården Nørrelund i Dreslette på Vestfyn. Han har været friskolelærer på Fyn og Langeland og tilbringer sit otium i Rudkøbing med at tegne, bygge, skrive bøger og spille musik. ’Den Kloge Smed’ er hans oldefar, Hans Larsen, som drev sin smedje på Helnæs sidst i 1800-tallet.
175 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)