Den anden kvinde

Globaltek Consulting havde hjemme på to etager af et spejlblankt, moderne kontortårn på Mainzer Landstrasse i Frankfurt. Deres glittede hjemmeside tilbød et overflødighedshorn af ydelser, de fleste af hvilke ikke interesserede deres klienter det mindste. Firmaer hyrede Globaltek af én eneste grund: for at få adgang til Kreml og dermed det lukrative russiske marked. Alle Globalteks seniorkonsulenter var russiske statsborgere, og det samme var hovedparten af kontor- og administrationspersonalet. Sergej Morosovs angivne ekspertise var den russiske banksektor. Hans curriculum vitae fremhævede en prestigefuld uddannelse og karriere i det russiske erhvervsliv, men udelod helt det faktum, at han i virkeligheden var oberst i SVR.
Planlægningen af hans afhopning til staten Israel gik i gang få minutter efter Uzi Navots tilbagevenden til King Saul Boulevard fra Wien. Det ville ikke blive en typisk afhopning med parringsritualer og tilbud om sikker havn og ny identitet. Det ville blive en akut en af slagsen, og i højeste grad påtvungen. Derudover ville den skulle gennemføres på en sådan måde, at Moskva-centret ikke fik mistanke om, at Sergej Morosov var faldet i fjendens hænder. Alle undercover-agenter, uagtet hvilket land de tilhørte, opretholdt løbende kontakt med deres tilsynsførende i hovedkvarteret; det var et af branchens helt basale operative principper. Hvis Sergej Morosov missede mere end en enkelt kontrol, ville Moskva-centret automatisk drage en af tre konklusioner – at han var hoppet af, at han var blevet kidnappet, eller at han var blevet dræbt. Kun i det tredje scenarie, Sergej Morosovs død, ville SVR være trygge ved, at deres hemmeligheder var i god behold.
”Så du vil slå endnu en russer ihjel?” spurgte