Mit år som dansker

afværgende hænderne og sender mig et blik, der siger “værst for dig selv”. Få minutter efter er han i færd med at bestille en eller anden foruroligende heldragt i lycra til sig selv på nettet.

Den følgende weekend stævner Lance og jeg ud. Jeg slingrer af sted på en hybridcykel, der er langt pænere, end jeg husker fra sidst, jeg sad i sadlen (så at sige). Legomand kører på en seriøst udstyret mountainbike, som jeg ikke anede, han havde skjult i vores skur.

Vores jomfrurejse ud i det danske landskab begynder godt, men så bliver vi standset af en traktorførende landmand, der fortæller os, at vi ikke har de korrekte forlygter. Han siger det først til os på