Berørte Katrine

r en af de der fupmails med nogen der vil overføre en milliard til ens konto, og den var så latterligt oversat, den startede sådan her:

Ubekymrede. Berørte Kære Kunde.

Jeg er i kontakt med dig på grund af dette behov, og det

„Den skal vel fjernes?“ sagde han så.

Jeg svarede ikke.

„Kat?“

jeg kom hele tiden til at se den der skide drømmelejlighed for mig, det blev noget med sådan nogle lange, hvide gardiner der blafrede, mens mig og Markus så på vores perfekte baby sammen.

„Og vi vil hellere have vores eget sted.“

Jeg snøftede. „Det der bosted, måske er det godt for mig?“

„Det tror jeg faktisk det kunne være.“

Jeg så på Mor. Jeg spurgte: „Er du helt langt ude?“

Så kom der en flad, lige midt i mit ansigt. Og så en pegefinger, helt oppe i snotten på mig. Hun sagde: „Hvis du vil have lov til at bo her, så skal du finde en helt anden stil, min fine ven!“

Hun så på mig, nu lænede hun sig frem og sagde: „Hvad fanden er det du siger om min mand?“

„Jeg siger hvad der skete, jeg siger han skal ud.“

„Som om nogen gider kneppe din fede røv?“ Nu tog hun fat i mit hår, jeg prøvede at holde igen, men hun havde godt fat og fik trukket mit hoved nedad. „Tror du nogen gider kneppe din fede røv, Katrine, tror du det?“

„No way,“ sagde jeg.

„Sov på det.“

„Jeg skal overhovedet ikke sove på noget, jeg siger no way, jeg skal have mit eget sted eller ikke noget sted, jeg er ikke et eller andet socialt tilfælde.“

„Bare dig og hvad man skal have hos kommunen, det har du godt nok forstand på.“

„Man må sno sig,“ sagde hun.

„Så var det rigtig forbudt, og så kunne man ikke tænke på andet, vel?“

„Kunne man ikke? Kunne man ikke tænke på mig?“

„Jeg er så giga flov.“ Nu tudede hun, det var meget rørende.