Jan Kjærstad er kendt for en markant brug af referencer til alt fra kunst til videnskab, musik, historie og religion i sine værker. Betydningen af de mange henvisninger er ofte blevet anset som ren overflade og som forfatterens opvisning af sin store viden og kunnen. Men netop referencerne er centrale for det særegne og nyskabende i forfatterskabet og har en afgørende funktion i fortællingerne.
Litteraturforsker Rikke Andersen Kraglund viser i denne monografi, hvordan referencernes virke kan udvide læserens oplevelse til at række langt ud over den enkelte tekst. Med sine værker insisterer Kjærstad på at bringe læserens hukommelse og egne erfaringer i spil, og ved at lade referencerne åbne for flere og modsatrettede fortolkningsmuligheder, føres læserens opmærksomhed i nye og uventede retninger. Retninger, der får os til at gentænke det, vi tror, vi ved. Kjærstads værker står tilbage som bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan fiktion kan være med til at påvirke vores forestillingsevne — og vores forståelse af verden.
