En ung kvinde, Irene, rejser til Konstantinopel for at blive genforenet med sin mand, der er konsul. Tyrkiet befinder sig i en brydningstid, og også ægteskabet begynder hurtigt at slå revner.
Romanen ”Irene” udkom første gang i 1917.
Emma Bærentzen (1882–1921), dansk forfatter, havde allerede som helt ung mange kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. I sit første ægteskab, med en norsk købmand, flyttede hun til Istanbul, og det blev grundlaget for en livslang kærlighed til Tyrkiet og landets befolkning og kultur, hvilket afspejler sig i flere af hendes bøger. Ægteskabet endte i skilsmisse, og Emma Bærentzen flyttede tilbage til Danmark, hvor hun blev gift anden gang. Også dette ægteskab blev opløst, men Bærentzen havde arvet en formue fra sin morfar, der var fabrikant, og hun testamenterede sine mange penge til et legat til kunstnerisk uddannelse. Legatet, der fik hendes navn, ophørte først i 1999.
