Lars Kjædegaard

Et skrig til himlen

Et skrig til himlen er trettende bind i Lars Kjædegaards populære serie om efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.
Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Anita er tilbage for fuld kraft, efter hun har set døden i øjnene, og hun er ikke længere bare Thors unge partner …
Valdemar Rølling er fyrmester på den lille ø Krejlø ud for den sydfynske kyst. En dag løber han tilfældigt ind i den tiltrækkende Karen Aggerbo, der har overtaget sine forældres hus og bosat sig på øen. Efter en kort romance forsvinder hun imidlertid sporløst. Valdemar er magtesløs. Han finder en seddel med et telefonnummer i det tomme hus, og da han ringer nummeret op, forstår han, at Karen havde en hemmelighed. Men var det derfor, hun forsvandt?

Pressen skriver:
»Et skrig til himlen begynder som en spøjs og syrlig mordsag, men så drejer Kjædegaard sit fokus hen på det, som er hans speciale: folk og fæ, røvere og politi i det lille samfund med sin egen trummerum, vaner og ruter med væresteder af vekslende typer.«
**** — Politiken
»Et skrig til himlen er en klassisk krimi med mord, forhindringer, opklaring og konsekvens. Og den genre mestrer Kjædegaard til perfektion, ligesom han skriver flydende, letforståelig og troværdigt.«
— Nordjyske Stiftstidende
»Et skrig til himlen nærmer sig en troværdig hverdagsrealisme, som både er båret af satire og socialt engagement, en ’ægte Kjædegaard’.«
**** — Fyens Stiftstidende
»Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling. Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem bind nummer elleve.«
— Litteratursiden
»Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog.«
— Bibliotekernes lektørudtalelse
240 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Per Elkjer Jensenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Som altid en god krimi med Thor og Belling

  • Tove Brixhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Læseværdig

  • peterag14har delt en vurderingfor 4 år siden

    ***** god

Citater

  • leiflahar citeretfor 2 år siden
    pylrer om mig.
    – Det gør fædre, grinede Ruth.
    Lyden skramlede igen, og kameraet blev slukket.
    Thor så på hende. – Så langt, så godt.
    – Du vil vel ikke fortælle mig, at hun filmede drabet?
    – Nej. Men se her.
    Han klikkede, og et stillfoto fyldte skærmen. Det viste den lave dør i fundamentet på Pindstrup Mølle.
    – Der er et til, sagde han og klikkede. De så på et billede af Helens døde ansigt i lyset fra døråbningen. Helens ansigt havde et spørgende, åbenmundet udtryk, og hendes øjne var åbne.
    Thor så på hende. – Så kan det vist ikke siges tydeligere. Vi er færdige her, Anita Hvid.
    Hun satte sin øldåse på bordet. – Ikke helt
  • Verner Olsenhar citeretfor 2 år siden
    Anita betragtede manden, der havde taget kaffekanden af blik fra toppen af brændeovnen og sat den på bordet. Hun kunne godt se, hvordan Karen Aggerbo var faldet så impulsivt for ham. Valdemar Rølling mindede hende lidt om sangeren Ivan Pedersen, som hun selv godt kunne lide. En benet, rolig mand, ikke nogen dario, men en selvstændig, opmærksom type, som kunne noget, men som ikke af den grund talte om det hele tiden.

    Nu sagde Thor, – Men vi har også et problem. Vi har ikke meget at gribe fat i her. Karen var ny på Krejlø. Vi har været i hendes hus. Men der er øde. Der er ikke engang nogle naboer, vi kan tale med.

    – Det forstår jeg.

    – Så vi har brug for din hjælp.

    – Det er ikke noget problem. Jeg har faktisk ikke tænkt på andet, siden Karen forsvandt. Og jeg har lavet lidt hjemmearbejde. Bare sådan for at gøre noget.

    Anita smilede. Stuen var som et interiør fra en rekonstrueret bolig i Den Gamle By i Aarhus, bortset fra at den ikke var rekonstrueret.

    – Hjemmearbejde? gentog Thor.

    Fyrmesteren nikkede. – Naboerne dernede. I de to huse. Thor så på ham. – Ja?

    Rølling rømmede sig. – Jo, altså ... jeg kender jo ikke alle på øen. Men jeg ved, hvem de fleste er.

    – Og naboerne?

    – Huset før Karens, ‘Skibet’, tilhører to søstre. Ena og Renate Ludvigsen. De må være op i tresserne nu. Deres far hed Ib. Han byggede huset. Han var bådebygge
  • Peter Fauerbyhar citeretfor 3 år siden
    dit køleskab? sagde han, mens hun kørte tilbage mod Krejlø By.
    – Jeg har vist fire

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)