Anika Eibe

Er du okay, Nanna

    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    Så trådte han frem og greb min hånd.
    „Undskyld, Nanna. Undskyld, undskyld, undskyld ...“
    Han hævede blikket, og der var tårer i hans øjne. Rigtige tårer.
    Jeg havde aldrig set en dreng græde før. Ikke siden de små klasser og i film.
    „Undskyld,“ hviskede han igen. „Det er kun fordi jeg er så bange for at miste dig.
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    „Hvad gik dét ud på?“ spurgte han vredt så snart jeg havde lukket døren ind til klubhuset. Han stod under en gadelampe, og det gullige lys fik ham til at se lidt uhyggelig ud.
    Jeg scannede den mørke parkeringsplads og kunne ikke se hans mor nogen steder.
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    Jeg kender faktisk ikke ret mange orker, hvis jeg skal være ærlig,“ sagde jeg, hvad der fik Andreas til at grine højt, og Leon til at skule endnu mere. Jeg vendte mig mod ham
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    det at holde i hånd, men at
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    Og ikke bare det
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    kunne gå i stilhed og nyde skoven. Måske var det her ikke så skidt endda
    John Taggaardhar citeretfor 2 år siden
    Men det havde han, for han tog min hånd og klemte den forsigtigt.
    Det var rart.
    Kent Walhøjhar citeretfor 2 år siden
    Jeg greb fat om mit mavefedt og trykkede det sammen så det lignede en mast donut med navlen indeni som midtpunkt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)