Honoré de Balzac

Eugénie Grandet

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
I et dystert, gammelt hus i en søvnig fransk provinsby i 1800-tallet bor hr. og fru Grandet med deres voksne datter og enebarn, Eugénie, som er 23 år ved romanens begyndelse. Hun er det eneste menneske, faren nærer følelser for: Félix Grandet er en ægte gnier, stenrig og ekstremt nærig, hvis største lidenskab er penge og guld. Han skjuler sin rigdom bag en asketisk livsførelse som han også påtvinger sin kone og datter samt deres gamle tjenestepige.

Da Grandets nevø Charles, en ung dandy fra Paris, uventet dukker op hos dem, bliver der vendt op og ned på familiens monotone provinsliv og især på Eugénies skæbne. Hendes første møde med kærligheden og første oprør nogen sinde mod sin tyranniske far får dramatiske konsekvenser for alle romanens personer.

En historie om forskellige former for kærlighed og lidenskab, om storsind og ærlighed over for gerrighed og svindel, om troskab og forræderi. Er det muligt at være tro mod sine følelser og bevare sin menneskelighed i en verden der er drevet af penge og kynisk beregning? Med Eugénie Grandet maler Balzac endnu et mesterligt billede af det tidlige kapitalistiske samfund, men frem for alt et fascinerende portræt af en kvinde der trodser sin patriarkalske samtids normer for at følge sit hjerte … eller gør hun?
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
242 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2024
Udgivelsesår
2024
Oversætter
Mette Olesen
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 12 dage siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 12 dage siden
    ”Ja, han er en fremragende mand,” sagde en anden. ”Synes De ikke, frøken?” Hr. retsformanden havde søgt at tilpasse sit ydre til den rolle, han ville spille. Trods sine fyrre år og sit mørke, utiltalende ansigt, der var helt vissent som hos næsten alle jurister, klædte han sig som en ung mand, førte sig frem med en rørstok, tog aldrig snus hos frøken de Froidfond, ankom altid iført hvidt halsbind og en skjorte, hvis brusende kalvekrøs gav ham en vis lighed med en eller anden art kalkun. Han talte familiært til den smukke arving og kaldte hende ”vores kære Eugénie!”.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 12 dage siden
    I det indre liv findes der, såvel som i det fysiske, indånding og udånding: Sjælen har brug for at indånde en anden sjæls følelser, optage dem i sig for derefter at give dem rigere tilbage. Uden dette smukke fænomen hos mennesket kan hjertet ikke leve; så mangler det luft, lider og sygner hen.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 12 dage siden
    I enhver situation har kvinden altid flere kilder til sorg end manden, og hun lider mere end ham. Manden har sin fysiske styrke og kan udøve sin magt; han handler, han er i bevægelse, han er beskæftiget, han tænker, han ser ud i fremtiden og finder trøst i den. Det var det, Charles gjorde. Men kvinden bliver, hvor hun er, ansigt til ansigt med sorgen, som intet kan aflede hendes tanker fra, hun synker helt ned i sorgens afgrund, hun mærker dens dybde og lader ofte sine ønsker og tårer fylde den.

På boghylderne

  • Turbine Forlaget
    Turbine
    • 293
    • 44
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)