Bøger
Helge Rode

Styrke

Hovedpersonen i Helge Rodes debutroman “Styrke” fra 1891 er den unge kunstnerspire, Poul Linde, som er ulykkeligt forelsket i Fru Holm og med forskellige midler forsøger at vinde hendes opmærksomhed. Lindes styrke ligger i hans evne til den dybe oplevelse af skønhed og af sin egen indre natur, men samtidig bebrejder han sig selv, at han ikke er i stand til at bryde med det ydre, forfængelige liv – et tema, der går igen i Helge Rodes senere forfatterskab.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Helge Rode (1870–1937) var en dansk forfatter. Han er i dag bedst kendt for sin lyrik, som er at finde i Højskolesangbogen og Kulturkanonen, men han skrev også dramaer og arbejdede som journalist ved blandt andet Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Helge Rode var en af hovedfigurerne i det kulturkonservative opgør med Georg Brandes og det moderne gennembrud.
85 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    metteovehar citeretfor 2 år siden
    I Luften — der syntes blaa og tyk helt ned til Husene — dansede de lette, hvide Fnug, forvirrende hvide, fine og bløde, tumlende sig mellem hverandre i stille Leg, saa højt Øjet naaede og helt nede. Saadant Vejr holdt han af. Det ejer ikke Foraarets berusende Haab, ikke Efteraarets Tungsind, ikke Sommerhedens mætte Ro eller Vinterkuldens strenge Styrke; men det ejer en Blidhed, en Sarthed, en melankolsk Ømhed, som den, vi søger i Kvinders Kærtegn
    metteovehar citeretfor 2 år siden
    Han talte sig varm, han indrømmede sin Usikkerhed (just fordi han ikke følte den i Øjeblikket) men hævdede, at netop denne Tilstand, hvor de forskellige Følelser stredes, uden at en af dem var stærk nok til at vinde Herredømme, netop denne Tilstand, som de fleste intelligente blandt de unge levede i, var Beviset for Livets og Idealernes forringede Værdi. Han føjede til, at ogsaa i Mandens Forhold til Kvinden viste sig den samme Aarhundredets Sygdom, Mangelen paa Følelsesstyrke. Virkelig dyb Kærlighed fandt man nu kun saare sjælden.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)