Svend Brinkmann,Hans Henrik Knoop

Positiv og negativ psykologi

    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    En del af problemet skyldes nok den (efter min mening) misvisende og fjollede betegnelse ”positiv psykologi”. Altså: Hvorfor ”positiv”? Ingen taler om positiv matematik (uden negative tal?) eller positiv fysik (uden negative ladninger?). Så kan du sige, at det bare er en betegnelse, og det er sandt, men det er netop denne betegnelse, der har banet vejen for dens enorme udbredelse. Ja, positiv psykologi har fokus på forbedring af menneskelivet, men det har alpsykologi jo. Ja, positiv psykologi søger at bidrage til trivsel, men det gør alpsykologi vel. Hvorfor så ikke bare tale om psykologi? Så slap du for hele tiden at skulle forklare, at man selvfølgelig også lægger vægt på fx negative emotioner
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    primært bør føre over for de ganske mange coaches og konsulenter, der brander sig med ”positiv psykologi”, men udøver deres virke på en måde, der søger at tilpasse ansatte til kritisable forhold frem for at ændre disse forhold. Efter udgivelsen af Stå fast har jeg fået talrige mails og breve fra folk, som føler sig ydmyget og kørt over af sådanne ”positive psykologer” (som her skal sættes i anførselstegn)

    Brinkmann ser at positiv bliver brugt til at se reelle problemer, som udfordringer man skal ændre forholdet til frem for at ændre de reelle forhold. Således at det bliver en måde til at vedligeholde dårlige forhold.

    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Især når den fører til, at reelle magtasymmetrier og strukturelle mekanismer ignoreres til fordel for identifikation af signaturstyrker hos medarbejdere, dyrkelsen af flow og højdepunktsoplevelser og forskellige former for positive ”italesættelser” (fx af problemer som ”udfordringer
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Tak for dit indlæg! Jeg er ganske enig i din analyse af netværkssamfundets samtidige tendenser til differentiering og (magt-)centralisering
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Vi er enige om, at der hverken findes individer uden fællesskaber eller fællesskaber uden individer
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Brinkmann hellere rette opmærksomheden mod de fællesskaber, hvori udviklingen pågår, indimellem på en tvangsmæssig måde
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    og de strukturelle rammer sjældent forbedres så hurtigt
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Ingen af os benægter, at personlig udvikling er et vilkår i tilværelsen
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Individers personlige udvikling er for mig at se en forudsætning for ethvert levende fællesskab, fordi der jo skal rigtige individer til at skabe rigtige fællesskaber, for nu at sige det på den måde
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    og. At sætte personlig udvikling op som en modsætning til samfundsudvikling/fællesskabsudvikling, mener jeg derfor er både misvisende og risikabelt
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Mit eget bud er endnu en gang det dobbelte: at hjælpe enkeltpersoner til størst mulig agilitet, robusthed og integritet (alt sammen aspekter af personlig udvikling), så de kan gebærde sig – og derigennem får mulighed for at engagere sig kollektivt i at forbedre tingenes tilstand (fællesskabsudvikling)
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Selv synes jeg, at flow-teorien fungerer meget bedre i denne sammenhæng. Den tydeliggør det vigtige i samtidig at være i ro, fokuseret, fordybet, tryg, tillidsfuld, selvforglemmende (men ikke selvfornægtende!) – og at være i bevægelse/bevæget ved at være tilpas udfordret, intenst lærende, ofte kreativ – og ja, i personlig udvikling. Som når man er opslugt af en bog, et computerspil, en leg, en hobby, en cykeltur – ja af måske næsten alt det bedste i tilværelsen
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Lægen Peter Gøtzsche foreslog for nogen tid siden, at alt psykofarmaka burde fjernes fra markedet, fordi det (ifølge hans Cochrane-reviews) gør mere skade end gavn. Gøtzsche benægter ikke, at medicinen gør gavn for nogle mennesker. Men han konkluderer, at skadevirkningerne desværre bare er større end gavnen. Jeg foreslår selvfølgelig ikke at fjerne noget som helst, og folk må læse præcis, hvad de vil, men logikken er den samme
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Noget selvhjælpslitteratur er givetvis godt for nogle mennesker på nogle tidspunkter, men i det overordnede kulturelle perspektiv er det forhold, at vi køber disse bøger i så stort et omfang, udtryk for en eksistentiel forvirring skabt af en løbsk individualisme, som vi så forsøger at reparere med endnu mere individualisme. Jeg frygter, at det bare gør problemet større. Vi burde skrive fællesskabsudviklingsbøger i stedet for selvudviklingsbøger
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    Det betyder ikke, at man i ét og alt skal stå og aldrig bevæge sig, men blot at det at stå stille bør prises lige så højt som det at udvikle sig (og det bliver det ikke i det, jeg kalder den accelererende kultur med dens udviklingstvang
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    At være gået i stå er ikke det samme som at være deprimeret. At hvile sig er ikke det samme som at være deprimeret. At vente er ikke det samme som at være deprimeret osv
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    At stå (både bogstaveligt og metaforisk) er efter min mening et fuldstændig nødvendigt og legitimt eksistentielt forehavende og en forudsætning for at slå rødder
    Niels Stoubæk Schmidthar citeretfor 9 måneder siden
    For at kunne gøre en positiv forskel i fællesskabet må man passe godt nok på sig selv til at kunne det.
    Niels Stoubæk Schmidthar citeretfor 9 måneder siden
    Vi er enige om, at der hverken findes individer uden fællesskaber eller fællesskaber uden individer, men vi har forskellige bud på, hvordan denne gensidighed bedst forstås og gøres til genstand for intervention i de tilfælde, hvor mennesker oplever problemer.
    Karina Schjødthar citeretfor 9 måneder siden
    bør vi ikke glemme, at god selvhjælpslitteratur på en måde kan siges at være præcis, hvad enhver mor og far har brug for, for så vidt et af de helt overordnede mål for opdragelse og pædagogik i et demokratisk samfund er at hjælpe børnene til netop at være og blive selvhjulpne
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)