Elskede, Toni Morrison
Bøger
Toni Morrison

Elskede

Helle Warnøe
Helle Warnøehar citeretfor 3 måneder siden
De tænkte, at feberen havde fået hukommelsen til at svigte, ligesom den havde bevirket, at hun blev ved med at bevæge sig langsomt.
Helle Warnøe
Helle Warnøehar citeretfor 3 måneder siden
Den savværksejer, der havde plantet dem for tyve år siden for at skabe en venligere stemning på sin arbejdsplads – noget, der kunne tage det syndige ud af at skære træer op for at tjene penge – var forbløffet over deres frodighed; så hurtigt de klatrede rundt over hele stakittet, som adskilte savværket fra den åbne mark ved siden af, hvor hjemløse mænd sov, børn løb og legede, og markedsgøglerne en gang om året slog telt op.
Helle Warnøe
Helle Warnøehar citeretfor 3 måneder siden
Et harnisk af mørke skjulte alle vinduerne undtagen et.
Helle Warnøe
Helle Warnøehar citeretfor 3 måneder siden
Folk vil ikke …”
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
en ubehagelig drøm under en urolig sø
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
? Selv om hun har krav, gør ingen krav på hend
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
DER FINDES EN ensomhed, der kan vugges. Med krydsede arme og optrukne knæ; denne bevægelse, i modsætning til et skibs, lindrer og bevarer den vuggende, bare man bliver ved, bliver ved. Det er en indre slags. Så er der en ensomhed, der flakker om. Ingen vuggen kan holde den nede. Den er levende, den er selvstændig. Noget tørt der breder sig og får lyden af ens egne fødder, der går, til at virke, som om den kommer langt, langt borte fra.
Alle vidste, hvad
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
Sivende dagslys opløser erindringen, forvandler den til støvkorn, der svæver i lyset
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
fabrikker. Stanken, heden, fugtigheden – jo, djævelen skulle nok gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. Ellers så det næsten ud som en almindelig hverdag. De kunne have været på vej hen for at ordne vasketøj på børnehjemmet eller gale­anstalten; skrælle majs i majsmøllen; eller rense fisk, skylle indmad, vugge hvide børn, feje butikker, skrabe svineskind, presse spæk, pakke pølser i kasser eller gemme sig i krokøkkener, så de hvide ikke kunne se, at de rørte ved deres mad.
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
te man sætte hårdt mod hårdt. Livet som slave, livet som fri – hver dag var en prøve og en prøvelse. Intet kunne man stole på i en verden, hvor man, selv når man var en løsning, var et problem. “Hver dag har nok i sin plage”, og ingen behøvede mere; ingen behøvede at have en voksen siddende anklagende ved sit bord
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
remtiden var en solnedgang; fortiden noget, man skulle lade bag sig
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
Indholdet af tobaksdåsen, som stod på vid gab, var løbet ud og svævede frit omkring og gjorde ham til legetøj og bytte for det
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
navn – ikke sit døbenavn, men det, som Mor havde betalt stenhuggeren for – så vidste jeg besked. Og da hun spurgte efter Mors ørenringe – noget jeg ikke kendte til – ja, så var det helt oplagt: Min søster var kommet for at hjælpe mig med at vente på Far.
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
). Det var den jungle, de hvide plantede i dem
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
til. De hvide troede, at uanset hvordan man gererede sig, gemte der sig en jungle under hver en sort hud. Ilende ufarbare
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
fandt ham på trappen til Den hellige Frelsers kirke, siddende med hænderne mellem knæene og røde øjne.
Sawyer råbte ad hende, da hun kom ind i køkkenet, men hun vendte bare ryggen til og tog sit fo
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
der smagte så godt og lifligt, at det var ligesom at være i kirke, når man spiste dem. Bare ét bær var nok til, at man følte sig som Herrens udvalgte. Han gik seks kilometer ned til flodbredden; rutsjede-løb-rutsjede ned i en ravine, som krat og buske havde gjort det næsten umuligt at trænge ind i. Han rakte ind gennem brombærranker besat med blodtørstige torne så tykke som knive, der skar igennem skjorteærmer og bukser. Alt imens led han under myg, bier, hvepse og de mest ondskabsfulde små edderkopper i hele staten. Kradset, revet og forbidt styrede han
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
igennem og tog fat i hvert enkelt bær med fingerspidser så blide, at ikke et eneste blev mast. Sent
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
n hjerne, der kastede sig over de beretninger, ingen kunne leve med,
Tone Steffensen
Tone Steffensenhar citeretfor 9 måneder siden
Bedre kunne man ikke begynde dagens hårde arbejde med at slå fortiden på flugt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)