Olga Tokarczuk

Kør din plov over de dødes knogler

I en afsides del af Polen nær den tjekkiske grænse lever Janina en tidligere lærerinde og ingeniør.  Hun har påtaget sig den opgave at holde opsyn med de lokale sommerhusejeres vintertomme huse. Men mest er hun optaget af at lægge horoskoper oversætte Blake og at holde skarpt øje med den vilde omgivende naturs dyreliv.

På sine daglige ture i landskabet følger hun forbitret de lokale jægeres rovdrift på rådyr og vildsvin. Men så findes en af de fastboende naboer pludselig død. Dette dødsfald og efterfølgende fundet af en stribe døde lokale mænd rundt omkring i skov og krat bringer den excentriske Janina midt ind i begivenhedernes centrum. Hvad der for det lokale politi synes gådefuldt og uforklarligt tegner for hendes kyndige blik et klart og indlysende mønster.
273 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • gdfunivershar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    En helt igennem utrolig stemningsfuld bog fuld af gode og onde tanker, tabt kærlighed og humor.

  • Bente Thorsted Svanehar delt en vurderingfor 2 år siden
    🔮Overraskende

    Besynderlig og anderledes.

  • Kim Arvid Haugaard Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Spøjs fortælling. Til tider lidt tung og uvedkommende mærkelig, men også med indhold om livet, som man bør reflektere over.

Citater

  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Han kommer også med aviser og opfordrer mig til at læse dem, men jeg har ikke lyst. Avisernes formål er at fastholde os i en evig tilstand af uro for at styre vores følelser i retning af noget som egentlig ikke angår os. Hvorfor skulle jeg underkaste mig deres magt og tænke sådan som de vil have mig til? Jeg holder mig tæt ved huset, tramper stier i snart den ene snart den anden retning. Det sker at jeg ikke genkender mine egne spor i sneen og spørger: Hvem har gået her? Hvem har efterladt de spor? Jeg tror det er et godt Tegn at man ikke kan genkende sig selv. Jeg forsøger dog at færdiggøre mine Undersøgelser. Mit eget Horoskop er det tusinde i rækken, og jeg sidder ofte over det og prøver at forstå det. Hvem er jeg? Ét er sikkert – jeg kender datoen for min død.
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    Jeg havde kun det allermest nødvendige med mig, mine notater, Blake, min medicin, min bærbare og min Astrologi. Og ‘Efemeriderne’, selvfølgelig, hvis jeg nu engang i fremtiden skulle havne på en Øde Ø. Jo længere jeg nåede væk fra huset i det tynde lag snesjap, jo lettere blev jeg til mode. Jeg så fra grænsen ned på Højderyggen og mindedes den dag jeg så den første gang – fuldstændig bjergtaget, dengang anede jeg ikke at jeg ville komme til at bo her. Det at vi ikke ved hvad der kommer til at ske, er en frygtelig fejl i programmeringen af universet. Det burde der rettes op på ved først givne lejlighed.
  • Paul Char citeretfor 4 år siden
    De sad helt stille. Sennepssuppen var for længst blevet kold. Der var ingen der sagde noget, så jeg tog en fleecetrøje på, forlod huset og begyndte at gå op mod Passet.

    Nede fra byen hørtes hylende sirener og deres langtrukne, klagende lyd blev båret med vinden op over hele Højderyggen. Så blev alt stille, det eneste jeg kunne se var lygterne på Dyzios bil der kørte væk.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)