Bøger
Kjeld Hansen

Det tabte land

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere – som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.



Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra – og kunne det overhovedet betale sig?



Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne – staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening – men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd
1.263 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    mariellajensenhar citeretfor 4 år siden
    vores fælles kulturarv. En eneste generation lagde øde, hvad snese af generationer næppe vil kunne bringe på fode igen.
    Stort set alt, hvad vi i dag kæmper med af miljøgæld ude i det danske landskab, kan føres tilbage til denne epoke. På grund af mændene i Statens Landvindingsudvalg må vi afsætte milliarder af kroner til naturgenopretning, vandmiljøplaner, naturplaner, vandrammedirektiv, habitatdirektiv og biodiversitetskonvention. Det er altså ikke synder fra en fjern fortid, der afbetales på. Hovedstolen i nutidens miljøgæld blev stiftet i de 30 år, hvor landvindingssagens proselytter herskede over landskabet.
    Jeg
    mariellajensenhar citeretfor 4 år siden
    Historien skaber vores identitet, hvad enten vi vil det eller ej. Den er grundlaget for vores værdier og vores kultur. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad historien bygger på – myter eller solide kendsgerninger.
    Det gælder også den store fortælling om magten over det danske landskab.
    Den sande historie rummer muligheden for, at vi bliver klogere og undgår at gentage vores historiske dumheder, for ikke at sige katastrofer. Men det forudsætter, at fortælleren arbejder flittigt, ærligt og grundigt. Det har jeg forsøgt med denne bog.
    Den beskriver, hvordan det kunne gå til, at et lille land som Danmark mistede sin natur. Hvornår foregik det? Hvad skete der? Hvem stod bag? Og svaret på det helt store spørgsmål: Kunne det betale sig?
    Her er en forsmag på, hvad jeg fandt ud af:
    I det danske landskabs historie findes der ingen epoke, der tåler sammenligning med årene fra 1940 til 1970. I denne periode regerede Statens Landvindingsudvalg overalt i det danske landskab, med stort set uindskrænket magt og uden for enhver rimelig demokratisk kontrol. Hvad der skulle have været en to-årig kriseforanstaltning, udelukkende for at imødegå skadevirkningerne af den tyske besættelse, blev hårdnakket håndhævet som en rettighed i mere end 30 år.
    For nogle få velhavende jordejere betød Landvindingsudvalgets støtte en betydelig økonomisk gevinst. For danskernes natur fik den fatale følger.
    Aldrig er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort, så mange enge drænet, så mange overdrev pløjet op, og så mange søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere. Og med forarmelsen af naturen forsvandt dyrene, fuglene, insekterne og planterne.
    Aldrig nogensinde er der over så kort en periode gjort større indhug i
    mariellajensenhar citeretfor 4 år siden
    Joseph Owen var blandt grundlæggerne af dansk kemisk industri, som vi kender den i dag. I 1826 havde han købt Fredens Mølle på hjørnet af Amagerbrogade og Holmbladsgade i København, hvor han producerede olier, sæber og bengødning. I 1833 opnåede han 10 års eneret på at fremstille sin ”Patent-Gødning”, som han selv kaldte den. Hovedingredienserne i denne livseleksir for planter var ”fejeskarn fra gaderne, såkaldt dagrenovation, ler og friske menneskelige ekskrementer i forholdsmæssige dele”. På Amager opbyggede Owen Danmarks første gødningsfabrik, der påbegyndte produktionen af superfosfat i 1850’erne. I midten af 1860’erne havde Fredens Mølle et faktisk monopol i dansk gødningsindustri

På boghylderne

    Gads forlag
    Gads forlag
    • 535
    • 72
    Kenn Poul Römer-Bruhn
    Nye bøger
    • 4
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)