Oplandet, foråret OO15
På storskærmen nåede jeg at få et glimt af min far, smilende i sin Mine-uniform, inden et billede af mig tonede frem. Jeg fik hurtigt vendt mig væk og trak huen godt ned i panden. ” … hvis nogen ser min søn … ” Min fars smil var væk, og han stirrede dødsensalvorlig ind i kameraet. ”Du skal vide, Aik, at der altid vil være en plads til dig her.”
