Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning — om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.

Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt — tænke over hvordan vi tænker.

Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

I skyggen af det nye jerntæppe