Citater fra »Tiden efter« af Elizabeth Jane Howard

Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Hele det efterår tog han derned hver weekend.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Hun skal bo i den lejlighed, der tilhørte hendes kusine – hende der skal giftes i næste uge.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
En dag snakkede hun dog med ham om, at hun ikke havde nogen penge, og at han skulle betale for alt.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Igen og igen hørte hun Noëls kolde, irriterede svar, da hun sagde, at hun var gravid; igen og igen spillede hun pladen med Fenellas stemme i telefonen med den præcise blanding af ligegyldighed og fjendtlighed, der i den grad havde slået hende ud – de var ikke, havde aldrig været hendes utroligt kære, nære venner.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
At huske hende som gammel var meget bedre: Hendes store ansigt i samme farve som grå sovs, hendes forbavsende bløde hud, øjnene som bittesmå sten bag de tykke brilleglas, den nedadgående række af hager, det tilbagestrøgne, østersfarvede hår, det slyngede netværk af rynker over hele ansigtet som krakeleret porcelæn, udtrykket af mild ængstelse affødt af et helt liv med ikke at være helt sikker på, hvad det var, hun så, afbrudt af et minutiøst gennemborende og venligt blik, der på en eller anden måde fik en til at glemme alle hendes hver især uskønne træk.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
I dag besluttede hun at holde sig til at få huset i orden, vaske sin anden trøje og gøre rent i stuen, som blev meget støvet af asken fra kaminen.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
– Jeg er bange for, at jeg spildte en lillebitte dråbe eller to, men jeg tror, det kun var på lagenet.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Hun kørte hjem opfyldt af samtalen ved frokosten.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
I kan kalde på mig, når I er parat til at drikke te. – Vi kan lige så godt tage stueetagen først, nu hvor vi alligevel er her.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
– Du kunne have ringet til mig.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
De så på hinanden, og han rødmede – fra kindbenene op til panden, men han havde en meget gammel tweedjakke på, som hun tænkte, at han nok alligevel havde det alt for varmt i.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
– Jeg har ikke levet sammen med dig i alle de år uden at vide noget om dig.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
havde været en vanskelig frokost
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Han sad på Brigadierens kontor, som han stadig kaldte det i tankerne.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Han gjorde et forsøg med vinterrasserne; han kendte rækkerne og de let bølgende linjer så godt.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Han huskede den aften i lejligheden, hvor Rupert havde udøst sin sorg, og hele tiden havde han tænkt på Zoë og det udtryk af dyb smerte, der var gledet hen over hendes ansigt, da han havde fortalt hende, at Jack havde elsket hende, og takkede hende for det.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Han stirrede forfærdet på hende. – Åh gud, Clary!
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Han havde et møde med sin chef midt på eftermiddagen og fandt ham i en tilstand af forbitrelse, hvor han som sædvanlig sad og rasede mod regeringen.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Det var først, da han sad og ventede på regningen, at han berørte det emne, som han vidste havde været i begges tanker under hele måltidet. – Jeg ved, det virker frygtelig vanskeligt, sagde han, men det ville nok kaste lys over en hel del, hvis du kunne tale med hende.
Kasper Højmose Poulsen
Kasper Højmose Poulsenhar citeretfor 3 måneder siden
Da hun var gået, forestillede han sig, at hun gik til South Kensington, tog Circle Line til Notting Hill Gate, derfra en bus nr. 31 til Swiss Cottage og til sidst gik ned ad gaderne med de mørkerøde murstenshuse, indtil hun nåede det, hvor hun havde sin lille lejlighed.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)