«Hvorfor kaster lys skygge?
Klokken var 21. Lyset var lige blevet slukket i cellen. Han lå på briksen og så vinduesgitterets skygge på loftet. Vinduet sad meget højt oppe, stod han på tåspidserne på stolen kunne han lige se ud over et stykke af byen og høre dens trafiksummen.
Døden afløser livet, tænkte han, natten dagen, helvede himlen, Satan Gud. Gitterets skygge var i hans øjne, han følte sig spærret inde bag sine øjne, et pres af oplevelser han ikke kunne forstå, ikke kunne få ud af sig.»
Novellerne i Lean Nielsens «Ned ad trappen, ud på gaden» er et forsvar for dem, som ikke kan klare sig i det moderne samfund; dem, som man ser ned på og kalder “tabere”.
Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen “Fru Jensen in memoriam”. Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen «Ned ad trappen, ud på gaden”.
