bookmate game
Carsten Jensen

Vi, de druknede

Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation. En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab. I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider. Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker — og Klara, Marstals dødsengel. Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.
874 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2010
Udgivelsesår
2010
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Mikkel Leth Storkholmhar delt en vurderingfor 9 måneder siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Fantastisk!

  • Hanne Jørgensenhar delt en vurderingfor 10 måneder siden
    👍Værd at læse

    Spændende, hvor jeg dog hader krig, og tænk sig, nu er endnu en mand igang med krig i Europa

  • Jens Krigbaum Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Rigtig god

Citater

  • Lars Balle Jensenhar citeretfor 3 år siden
    var vindere eller tabere. De var overlevere, og nu ville de ud. De balancerede på en knivsæg mellem opgivelse og lettelse, og da de hørte kaptajnens stemme, var det, som om han talte på alles vegne.
  • Klavs Jarl Jørgensenhar citeretfor 5 måneder siden
    Anna Egidia Rasmussen skænkede op i porcelænskoppen, der havde blåt mønster.
  • elias1har citeretsidste år
    nærmere, men nu kunne vi høre, at der kun var én hest. Så dukkede en rytter

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)