Hvad skal vi med mennesker

Kombinationen af maskinlæring, internettet, digitalisering og næsten ubegrænset computerkraft satte gang i en revolution, som vi sandsynligvis kun lige har set begyndelsen af,

Når noget bliver digitalt, betyder det groft sagt, at det bliver lavet om til ettaller og nuller, som kan forstås af en computer og dermed også af en maskinlæringsalgoritme. De seneste 20 år har været én lang udvikling frem mod en verden, hvor stort set alt, hvad vi omgiver os med, er digitalt eller har en digital oprindelse

Maskinlæring bruger altså statistiske metoder til at udlede regler (algoritmer) fra data.

tændte og slukkede lyset, og hvis det lærende system havde adgang til internettet, ville det ret hurtigt opdage, at der var en statistisk sammenhæng mellem tidspunktet for solnedgang og tidspunktet for, hvornår jeg tænder lyset i min lejlighed. Sammenhængen ville måske ikke være 100 % sikker – nogle dage ville jeg ikke være hjemme, og andre dage ville jeg se en film – men på lang sigt ville der være en sammenhæng mellem, hvornår jeg tænder lyset, og hvornår solen går ned. Mit lærende belysningssystem ville nu bruge denne statistiske indsigt til at udvikle sin egen algoritme, som ville være identisk med den, jeg selv har lavet, nemlig “Hvis solnedgang – så tænd lys

Maskiner er muligvis sjælløse, men hvem siger, at en maskine skal have en sjæl for at kunne interagere meningsfyldt med mennesker? Er det ikke tilstrækkeligt, at det bare virker, som om maskinen har en sjæl? Hvad er en sjæl i øvrigt? Og hvem siger, at mennesket har en sjæl?

selv primitive maskiner kan indgå i menneskelige relationer og skabe reel værdi for mennesker, der har brug for det. Han spejler således Turings argument om, at computere naturligvis bare er maskiner, men at de er så komplekse, at de kan overraske os og give os nye indsigter.

findes områder i menneskelivet, hvor maskiner bør holdes ude. Mennesker interagerer med udgangspunkt i følelser som tillid, kærlighed og respekt, og maskiner kommer aldrig til at forstå denne slags følelser. Derfor er meningsfuld samtale med maskiner meningsløs. Hans pointe var, at mennesker er fundamentalt anderledes end maskiner. Vi fungerer på nogle andre præmisser, og hvis vi begynder at tro, at maskiner er ligeværdige partnere, risikerer vi at miste noget grundlæggende menneskeligt.

den ældgamle drøm om at opfinde et universelt sprog, som kan programmeres og manipuleres til at skabe nye indsigter.

teori om, hvordan mennesker logisk træffer beslutninger på baggrund af de betingelser, som de møder. En teori, som han sidenhen modtog Nobelprisen i økonomi for.
I RAND Corporation mødte han

Turing er for så vidt enig i hendes teori om, at computere kun gør, hvad de bliver fortalt, og at de derfor ikke kan finde på noget nyt. Men – og det er et stort men – jo mere komplekse computere bliver, desto sværere bliver det også for mennesker at forstå, hvorfor de gør, som de gør, og selvom computere i realiteten ikke kan finde på noget nyt, så kan det meget vel – for mennesker – virke, som om de besidder originalitet og kreativitet