Blandt Blooms vigtige opdagelser er, at udviklingen af færdigheder skrider frem gennem tre forskellige stadier, der hver især varer flere år. Interesser opdages og udvikles i det, Bloom kaldes „de tidlige år“.188
I de første år er opmuntring afgørende,189 fordi begyndere stadig er ved at bestemme sig for, om de vil gå helhjertet ind i noget eller droppe det. I tråd hermed var det Bloom og hans forskerholds konklusion, at de bedste mentorer på dette stadium var dem, der var specielt varme og støttende: „Måske var den vigtigste kvalitet ved disse lærere, at de gjorde de første læringsoplevelser meget behagelige og givende. Meget af introduktion til feltet var via legende aktiviteter, og læringen i begyndelsen af denne fase var meget lig en leg.“190
En vis grad af selvbestemmelse i de første år er også vigtigt. Studier, der følger elever over tid, bekræfter, at anmassende forældre og lærere kan ødelægge den indre motivation.191 Derimod er børn, hvis forældre lader dem træffe deres egne valg om, hvad de kan lide, mere tilbøjelige til at udvikle interesser i livet, der senere kan identificeres som passion. Og selvom min far i 1950’ernes Shanghai ikke satte spørgsmålstegn ved, at hans far tildelte ham en karrierevej, vil de fleste af nutidens unge mennesker finde det vanskeligt at tage fuldt ejerskab over interesser, der var blevet besluttet uden deres medvirken.
Sportspsykolog Jean Côté mener, at det har alvorlige konsekvenser at forkorte den indledende fase af afslappet, legende interesseudforskning, hvor man stille og roligt går på opdagelse. Hans forskning tyder på, at professionelle atleter som Rowdy Gaines, der som børn fik lov til at prøve en række forskellige sportsgrene, før der blev taget en beslutning, generelt klarer sig meget bedre i det lange løb. Denne tidlige bredde i erfaringsudvalget hjælper den unge atlet med at finde ud af, hvilken sport der passer bedre end andre. Bredden giver også mulighed for at „cross-træne“ muskler og færdigheder, der i sidste ende vil kunne supplere den mere fokuserede træning. Selvom de atleter, der springer denne fase over, ofte nyder en tidlig fordel i konkurrencen mod de mindre specialiserede jævnaldrende, finder Côté, at de også er mere tilbøjelige til at få fysiske skader og at brænde ud.192