Bogen falder i fire hoveddele. Først gøres der rede for bogens overordnede sprogsyn, nemlig at sprog— og kommunikationsmodeller er en form for tilværelsesmodeller. Derfor betragtes det sproglige curriculum som et væsentligt aspekt af socialiseringen. Forfatteren positionerer sig med denne indfaldsvinkel til sprog, sprogpædagogik og sprogvidenskab inden for en dialektisk tradition, der forstår arbejdet med sprog som en ‘life science’ — en videnskab om tilværelsen.
Herefter gives der en kritisk og perspektiverende gennemgang af forskellige hovedpositioner i moderne sprogteori. Hvilke kommunikations— og tilværelsesmodeller er det, der har præget den moderne danske sprogundervisning, og hvad er konsekvenserne?
Som alternativ til disse modeller introduceres forskellige versioner af økologisk sprogvidenskab med særlig vægt på den danske dialektiske skoledannelse inden for dette felt. Som det fjerde hovedelement i bogen gives der nogle eksemplariske analyser af autentiske dialoger. Analyseredskaberne hertil er netop hentet hos den danske dialektiske sprogteori, og formålet er at anvise en metode til brug for analyser af levende sprog — levende tekster i deres kulturelle sammenhæng, herunder dialogerne i klasseværelset.
Bogen henvender sig først og fremmest til sprogundervisere på alle niveauer af uddannelsessystemet, men også til studerende på alle uddannelser, hvor refleksioner over sproget har en plads.
