Henrik Ibsen

Et dukkehjem

    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Nora. Hvad regner du da for mine helligste pligter?
    Helmer. Og det behøver jeg at sige dig! Er det ikke pligterne imod din mand og dine børn?
    Nora. Jeg har andre ligeså hellige pligter.
    Helmer. Det har du ikke. Hvilke pligter skulde det være.
    Nora. Pligterne imod mig selv.
    Helmer. Du er først og fremmest hustru og moder.
    Nora. Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremmest et menneske
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Og du tænker ikke på, hvad folk vil sige.
    Nora. Det kan jeg ikke tage noget hensyn til. Jeg ved bare, det bliver nødvendigt for mig.
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Jeg må se at opdrage mig selv. Det er du ikke mand for at hjælpe mig med.
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Du og papa har gjort stor synd imod mig. I er skyld i, at der ikke er blevet noget af mig.
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Der er for en mand noget så ubeskriveligt sødt og tilfredsstillende i dette, at vide med sig selv, at han har tilgivet sin hustru, – at han har tilgivet hende af fuldt og oprigtigt hjerte. Hun er jo derved ligesom i dobbelt forstand blevet hans ejendom; han har ligesom sat hende ind i verden på ny; hun er på en måde bleven både hans hustru og hans barn .
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    Jeg ville ikke være en mand, hvis ikke netop denne kvindelige hjælpeløshed gjorde dig dobbelt tiltrækkende i mine øjne.
    benteskouhar citeretfor 2 måneder siden
    At være advokat, det er jo så usikkert at leve af, især når man ikke vil befatte sig med andre forretninger, end dem, som er fine og smukke.
    Michael Og Jeanette Kroghhar citeretfor 2 måneder siden
    Nora. Og ingen børn?
    Fru Linde. Nej.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Men der er ingen, som ofrer sin ære for den man elsker.
    Nora. Det har hundrede tusind kvinder gjort.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Helmer. Du er først og fremmest hustru og moder.
    Nora. Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremmest et menneske, jeg, lige såvel som du, – eller i al fald, at jeg skal forsøge på at blive det.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Nora. Jeg vil gå herfra nu straks. Kristine tager nok imod mig i nat –
    Helmer. Du er afsindig! Du får ikke lov! Jeg forbyder dig det!
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Men vort hjem har ikke været andet end en legestue. Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg hjemme var papas dukkebarn. Og børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes, det var fornøjeligt, når du legede med mig, ligesom de syntes det var fornøjeligt, når jeg legede med dem. Det har været vort ægteskab, Torvald.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Helmer. Nora, hvor du er urimelig og utaknemmelig! Har du ikke været lykkelig her?
    Nora. Nej, det har jeg aldrig været. Jeg troede det; men jeg har aldrig været det.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    vor kan du tænke, det skulde kunne falde mig ind at ville forstøde dig, eller blot bebrejde dig noget?
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Helmer. Dette er så utroligt, at jeg ikke kan fastholde det. Men vi må se at komme tilrette. Tag sjalet af. Tag det af, siger jeg! Jeg må se at tilfredsstille ham på en eller anden måde. Sagen må dysses ned for enhver pris. – Og hvad dig og mig angår, så må det se ud, som om alt var imellem os ligesom før. Men naturligvis kun i omverdenens øjne. Du bliver altså fortsat her i huset; det er en selvfølge. Men børnene får du ikke lov til at opdrage; dem tør jeg ikke betro dig –. Åh, at måtte sige dette til hende, som jeg har elsket så højt, og som jeg endnu –! Nå, det må være forbi. Herefterdags gælder det ikke længer lykken; det gælder bare at redde resterne, stumperne, skindet –
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Helmer (tager hende under hagen). Flink – fordi du føjer din mand? Nå, nå, du lille galning, jeg ved nok, du ikke mente det sådan. Men jeg vil ikke forstyrre dig; du skal vel prøve, kan jeg forestille mig.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    øger en redningsmand?
    Nora. Ja Torvald, jeg kan ikke komme nogen vej uden din hjælp.
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    ora. Der er jo ingen, der har sådan en fin smag, som du. Nu vilde jeg så gerne se godt ud på kostumeballet. Torvald, kunne du ikke tage dig af mig og bestemme, hvad jeg skal være, og hvordan min dragt skal være indrettet?
    Helmer. Aha, er den lille egenrådige ude og
    Charlotte Jensenhar citeretsidste år
    Nora. Jeg kan ikke finde på noget, som duer; det bliver alt sammen så tåbeligt, så intetsigende.
    Helmer. Er lille Nora kommen til den erkendelse?
    Nora (bag hans stol, med armene på stoleryggen). Har du meget travlt, Torvald?
    Helmer. Åh –
    Nora. Hvad er det for papirer?
    Helmer. Banksager.
    Maha Atif El-khatibhar citeretfor 2 år siden
    Nora. Nå, så har jeg jo også haft andre indtægtskilder. Sidste vinter var jeg så heldig at få en hel del arkskrift. Så lukkede jeg mig inde og sad og skrev hver aften til langt ud på natten. Ak, jeg var mange gange så træt, så træt. Men det var dog uhyre morsomt alligevel, således at sidde og arbejde og tjene penge. Det var næsten, som om jeg var en mand
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)