En smuk sommerdag springer Max Hein om bord på toget fra København og stikker af fra sit opslidende og trivielle liv. I hovedstaden er han kendt som en kvindebedårer og som en fantasiforladt forfatter, der ikke formår at skrive om andet end sine egne oplevelser.
Han vil bevise, at de alle sammen tager fejl. Langt dernede på en ø i i det sydfynske øhav vil han hengive sig til naturen og finde sin inspiration. Men er det i virkeligheden ham, der bedrager sig selv? Når det kommer til stykket, kan han så overhovedet skrive om andet end sine egne erotiske eventyr?
Udover titelnovellen indeholder “Sommer” fortællingerne “Orkanen”, “Over Atlanten”, «De tre søstre”, “Hun var hvid” og “Den duft”. Bogen udkom første gang i 1910.
Lucie Hørlyk (1870–1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen “Meta Hauch” fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.
