Ved 2. verdenskrigs afslutning var den danske modstandsbevægelse en magtfuld og vidt udbredt organisation, men i krigens første år så det helt anderledes ud. På det tidspunkt var der blot tale om mindre grupper af sabotører og andre former for modstandsgrupper spredt rundt omkring i Danmark, som ikke havde kontakt til hinanden. I løbet af krigen ændrede dette sig markant. Ikke mindst krævede det grundig koordination mellem danskerne på jorden at planlægge modtagelsen af de essentielle våben, som de allierede kastede ned over landet i nattens mulm og mørke, men det var også nødvendigt at samarbejde bredt, når større aktioner skulle udføres.
I “Natten der varede otte dage” fra 1967 fortæller Anders Bjørnvad om modstandsbevægelsens rolle, dens historie og de forskellige grupper, der tilsammen dannede den bevægelse, der kom til at spille en stor rolle under besættelsen og den efterfølgende selvopfattelse i Danmark.
Anders Bjørnvad (1927–2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum — heriblandt kan nævnes “De fandt en vej” og “Faldne allierede flyvere 1939–1945”.
