Bøger
Brian Drejer

Livets dobbelthed

Livets dobbelthed er en samling personlige digte, der er skrevet på baggrund af en mørkeperiode i forfatterens liv, hvor han kæmpede med en kronisk lidelse.

Titlen peger på den dualitet, der kendetegner tilværelsen. Lys og mørke veksler uafladeligt, men ingen af dem hersker uindskrænket. Og selvom de færreste søger mørket, så er det ofte på baggrund af netop det, at lyset stråler klarere, når det endelig bryder igennem.

Intet er absolut entydigt, så de store eksistentielle spørgsmål må tages op igen og igen. Digtene søger derfor svar på, hvad vi egentlig skal med livet, og hvorfor døden står for enden af det hele. Måske er der ikke nogen svar, måske er der bare denne ustandselige vekslen mellem lys og mørke.

Uddrag af bogen
DETTE FINE NET Dette fine net, dette mønster af slægt,
tid, samfund er mine rødder.
Jeg kunne være født som hvad som helst,
men blev mig og ingen anden.
Valget er der til at begræde sig selv,
sin skæbne, sin fødsel ind i dette mønster.
Jeg vælger mønsterets skønhed,
jeg vælger en tro på, at det skabte sker,
som det gør,
som veje, der har orden og mening.

Om forfatteren
Brian Drejer (f. 1972) er bosiddende i Skive. Bachelor fra Aalborg Universitet i Samfundsfag og Administration. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Universets Celle (1998). Herudover har han udtrykt sig kreativt gennem maling.
14 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)