Bent Haller

Kaskelotternes sang

Læs
Gamle Dick er den sidste hval, der dør. Han har altid kæmpet mod menneskene, fortæller kaskelot-moren sin unge. Som lille tror Tangøje, at han kan klare alt. Men han er ikke ret gammel, førend han opdager, at havet er fuldt af farer — og at de mest dødbringende kommer fra menneskene…
71 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016

Andre versioner af bogen

Kaskelotternes sang, Bent Haller

Vurderinger

Mette Kjær Jensen
Mette Kjær Jensenhar delt en vurderingfor 3 år siden
👍Værd at læse
💡Lærerig
🎯Læseværdig
🚀Opslugende

Den var så god, så jeg næsten bliver nødt til at høre den igen (falke 6 år)

Karen Juul Thomsen
Karen Juul Thomsenhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
👎Spring denne over
💩Meningsløs
🙈Ikke min kop te
💤Mega kedelig!

den er dårlig

Maria Mygind Larsen
Maria Mygind Larsenhar delt en vurderingfor 5 måneder siden
🐼Vildt sød

👦🏼👀👁👣🧨

Citater

Hans Frahm Kirk
Hans Frahm Kirkhar citeretfor 3 måneder siden
Angst

Alt var roligt. Tangøje lå ved siden af sin mor. Engang imellem glippede han med øjnene, som om han ville se ned i afgrunden. Der var helt sort og helt stille dernede.

Han var nysgerrig.

I lang tid lå han og lyttede til moderens åndedræt. Nu sov hun vist.

Han foretog et hurtigt dyk, men vendte om med det samme. Han turde alligevel ikke.

Han gled op under moderen igen og hørte, at Gylte også var vågen. Hun lå og hviskede: »Pist, pist, Tangøje.« Hendes mor snorkede, som om der var tang i åndehullet.

Tangøje listede over til Gylte og følte en dejlig kriblen i kroppen. Der var ikke noget at være bange for, når man var to.

»Vil du med ned i dybet?« spurgte han. Inderst inde håbede han, at hun ville sige nej.

»Lad os det,« hviskede hun.

»Tør du godt?« spurgte Tangøje.

»Ja, tør du ikke?«

»Johow, men der er så stille.«

»Uhyggeligt stille,« sagde Gylte.

De dykkede tæt sammen og tænkte på spækhuggerne. Alt uhyggeligt havde noget at gøre med spækhuggerne, syntes de, selv om de aldrig mødte nogen. De slog med halerne for at stramme sig op. De var ikke SMÅ unger længere.

De gled ned mellem to isbjerge og hørte nogle kriblende lyde. Det var nok blæksprutter. De famlede sig frem langs en skrå klippevæg, men der var meget, meget langt ned til bunden.

»Hvad mon der er dernede?« hviskede Gylte.

»Hemmeligheden,« sagde Tangøje, »skal vi ikke hellere vente til i morgen?«
Pia Marianne Jørgensen
Pia Marianne Jørgensenhar citeretfor 4 måneder siden
Bølgerne kastede de døde dyr frem og tilbage, op og ned.

Så mærkede Tangøje et stik i kroppen, da noget klæbrigt gled ned over ham. Han gav et gisp fra sig og dykkede.

Den mystiske fornemmelse af omklamring forlod ham ikke.
Britta Vandet Gundtoft
Britta Vandet Gundtofthar citeretfor 9 måneder siden
Han lyttede og blev urolig.

På boghylderne

Børnebøger, Line Katrine Elm
Line Katrine Elm
Børnebøger
  • 46
  • 445
Noget for ungerne, Ditte Tonsberg Kjær
Ditte Tonsberg Kjær
Noget for ungerne
  • 123
  • 371
Ungdomsbøger, Ginie Finken
Ginie Finken
Ungdomsbøger
  • 45
  • 36
Klassikere, Gitte Stokvad Brix
Gitte Stokvad Brix
Klassikere
  • 21
  • 27
Børnebøger, Ninna Mai-Lis Cederholm Hardy
Ninna Mai-Lis Cederholm Hardy
Børnebøger
  • 65
  • 23
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)