Nicklas Bendtner – Begge sider

jeg har prøvet at spise på, og jeg kan næsten ikke tale om andet bagefter. Sovsen er tyk og smager meget specielt. Hvis man mærker godt efter, prikker den på tungen.
Det sker, at vi låner os til Sunwings tennisbane. Det er det, min far kalder det: at låne. Han har opdaget, at der er en dansk

Hør lige her: Jeg fik førsteholdsdebut som 17-årig, og siden er det blevet til 47 mål og 22 assists på 8552 minutter.

simpelthen for billigt.
Hør lige her: Jeg fik førsteholdsdebut som 17-årig, og siden er det blevet til 47 mål og 22 assists på 8552 minutter

Jeg tænker mit. Én ting er inspirationskilder, noget andet er den trup, der skal kreeres med.

å de lyse aftener er jeg glad for at kunne klø på, yde en indsats og rense

KÅRE SÅ DEN ikke komme. Jeg gjorde heller ikke. Vi taler trods alt om en

Jeg ved det godt.

DER ER HELE tiden folk, som prøver at opfinde konflikter, og n

Uden De Bruynes evne til at skabe rum og servicere sine medspillere

Mit liv var mørkt nok i forvejen, og da de falske historier begyndte at dukke op, blev det ganske enkelt for meget.

ske, som har hæmmet mig siden biluheldet for ni år siden, føles allerede bedre. Den

Via min casinoven sender Paddy Powers-folkene en besked. De skal nok ordn

kender os på samme måde, som de kender os i Tårnby.
På et tidspunkt beslutter Nevers og jeg os for at udveksle kærester. Pigerne er friske nok, men det er ikke nogen god deal, for min dame er lækker, mens Nevers’ er til den sløje side. Det er som at få en Skoda for en Ferrari, men man er vel en ven.
Drengestregerne tager til. Det værste er nok, da vi bryder ind i skolens IT-lokale. Vi står med computerne i hånden, før vi får kolde fødder og tager flugten med tomme hænder. Kort tid efter kommer jeg i praktik i Amager Centrets Sportmaster – dér, hvor mine forældre mødtes. Sammen med en kammerat planlægger jeg det helt store kup. Jeg skal smide North Face-jakker ud af vinduet i baglokalet, og så står han dernede i gyden og tager imod. Jeg når at gennemføre min del, før jeg opdager overvågningskameraerne. Jeg panikker selvfølgelig og skynder mig ned for at hente jakkerne tilbage. I stedet stjæler jeg et par sneakers.
“Du har vist fået nye sko,” siger min mor, da jeg kommer hjem. “Hvor har du fået dem fra?”
Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarer, men hun godtager min røverhistorie. Jeg tror ikke, hun vil indse, at jeg kan være en lidt af en bandit.
Vi nakker også cykler, når vi kan komme til det – det gør

altid. Når det var forventet, at jeg var ked af et eller andet, kunne det knibe med sådan for alvor at være trist. Når jeg skulle forestille at være forelsket, var jeg det sjældent. Når jeg burde glæde mig over noget, var jeg allerede videre. Og når andre snakkede om hjemve, vidste jeg dårligt nok, hvad de mente.
Lige indtil i dag. Jeg er 27, sidder i et rutefly fra Tyskland og genser London under indflyvningen til Heathrow.
Det er sidst i juli 2015, og der er kun gået et år, siden jeg pakkede mine ting og tog til Wolfsburg. Alligevel kan jeg mærke, at jeg har forandret mig. Da jeg boede her, satte jeg ikke nok pris på tingene. Alle de muligheder, jeg havde. Den status, jeg nød. Hvad andre ville have givet for at være i mine sko, i mine fodboldstøvler. Hvor stort det var at være nået så langt. Og hvor meget jeg burde have passet på det … Det sank bare ikke ind.
Jeg ved det godt. Jeg skulle have sat fodbold højest 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Det gjorde jeg ikke, og

misser en selvskabt direktør

MOD PORTUGAL er Jon Dahl frisk igen.

Efter pausen tørrer jeg min direkte modstander og leverer en direktør til Jakob Poulsen.

Jeg har det, som om jeg er ankommet til en fremmed verden. Det er overvældende

Det er sidst i juli 2015, og der er kun gået et år, siden jeg pakkede mine ting og tog til Wolfsburg. Alligevel kan jeg mærke, at jeg har forandret mig. Da jeg boede her, satte jeg ikke nok pris på tingene. Alle de muligheder, jeg havde. Den status, jeg nød.

VI FINDER EN lejlighed på Via Pompa.