Blinkende lygter

Og hun kysser de duggede roser og går

ad sin ungdoms vej –

med solskin over det lyse hår,

mens dagmånen stum bag gravene står,

bevæget og bleg

I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, af erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.

Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.