Pigen under træet

Han havde kun udsat sig selv for fare, og hun gav de mange år, hvor hun havde arbejdet i Drabsafdelingen, skylden for, at det lige nu virkede som en slags lettelse, at det ikke var gået værre.

- Du er jo lige kommet tilbage, grinede Ole Kvist, som var vågnet lidt op og nød forestillingen.

snævre grotteindgang. Rystende af kulde krøb hun sammen og knugede armene tæt rundt om sine knæ, mens hun koncentrerede sig om at trække vejret roligt. Længe sad hun og prøvede at høre deres stemmer gennem den

Camilla havde puttet Markus på hans værelse, som ellers havde stået

Trine havde hentet Kirstine og Malte, så meget stod klart. Hun var nået hjem til huset, og børnene havde siddet foran fjernsynet, indtil hendes bror kom hjem klokken 17.30.

Det var på det tidspunkt, at det gik op for mig, at hun havde forladt

Louise hørte ikke rigtig efter, mens de fortsatte med at hakke frem og tilbage

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg forestiller mig, svarede Louise ærligt. - Men jeg er bange for, at det kan hænge sådan sammen. Jeg tror, hun føler, at de har ødelagt Monas liv. At de er skyld i, at hendes Mona er faldet fra hinanden.

Hun åbnede døren ind til Monas værelse. Sengen var rodet helt til, der stod en taske på gulvet med noget af Monas pastel­farvede tøj, og en toilettaske var væltet om på siden, så tandbørste og cremetuber var faldet ud. Det så ud, som om også dette værelse var blevet forladt i hast. Længe stod Louise helt stille i døren og lod blikket glide rundt.

som sad i det lille glasbur, ud med det samme og gik Louise i møde med et bekymret blik.

- Er det Mikkel? spurgte hun, og Louise rystede hurtigt på hovedet og sagde, at hun kom i et andet ærinde. - Det tager bare et øjeblik, har du tid?

Lidt af det imødekommende forsvandt, men så nikkede hun og bad Louise følge med.

- Mona, begyndte hun, da sygeplejersken havde lukket døren bag dem. Det lille samtaleværelse havde et stort vindue ud mod den grønne gård.

- Jeg kan ikke tale om vores patienter, svarede hun med det samme.

- Det forstår jeg, skyndte Louise sig at sige. - Men du er klar over, at hun er forsvundet, og lige

hendes blik.

- Du tænker på Mona, sagde han og rystede på hovedet. - Vi har talt med hende, og hun afviser at have sendt et brev til Nina Juhler, hun kendte heller ikke hendes adresse. Teknikerne tager brevet med ind.

- Det kan alle jo påstå, indvendte Camilla og spurgte, om de havde undersøgt, om der havde været en forbindelse mellem Mona og Nina Juhler i de år, der var gå

drengene havde gjort det aftenen før.

Susan sad ude på badebroen og talte med Mads. Ham havde Trine været hemmeligt lun på siden fjerde, men det var aldrig rigtig blevet til noget. Måske vidste han det ikke engang, tænkte hun og mærkede igen Daniels arm omkring sig. Det havde været rart, men de havde ikke kysset. Hun håbede, at det kom til at ske i aften. Så ville det ikke være hende, der stod længst tilbage. Hun så hen mod Nina og Pia, de havde heller ikke kysset nogen endnu. Men hun havde lagt mærke til, at Pia havde holdt sig tæt på ham den ranglede, der hed Tonny. Han var sådan lidt kejtet, men

Jeg går ud fra, at I sammen er nået frem til den konklusion, at begge sager kan hænge sammen med det, der skete på Bornholm i sin tid.

De kunne heller ikke lide mig.

- Hvad så med de andre fra klassen, hvordan havde du det med dem?

Hun vidste fra Nymand, at det efterhånden var lykkedes hans efterforskere at få kontakt med alle elever fra den gamle 7. C, bortset fra en kvinde, der var flyttet til Boston med sin mand.

på Camilla med løftede øjenbryn.

- Jeg ved, at hun fik nogle børn, men andet ved jeg faktisk ikke. Vi var aldrig særlig tætte.

- Jeg troede, at I hang ud sammen i skolen, sagde Camilla. - At I var bedste veninder i de mindre klasser.

Nina Juhler nikkede

Lugten fik det til at vende sig i ­Louise

måtte ulejlige dig

var fugle, han havde forstand på.
Hendes kuffert kom som en af de første. Det var hendes th

var fugle, han havde forstand på.
Hendes kuffert kom som en af de første. Det var hendes th

var fugle, han havde forstand på.
Hendes kuffert kom

var fugle, han havde forstand på