Ifølge Sawyer

Jeg ser på hende, “Du tror da ikke, at jeg er forelsket i ham, gør du?”

Jeg ser på hende, mens hendes blik finder ham i lokalet, han er sikkert oppe at hente mere bacon. Det er Jared. Han er en skøn fyr. Jeg har kendt ham altid. Ja, det kan da godt være, at han er lækker, sindssygt lækker, men der må da være en grund til, at der aldrig er sket noget mellem os før. Jeg er meget erfaren ud i konceptet “venner-med-fordele”, og jeg har aldrig følt, at han var til den slags. Måske er Sarah bare så fyldt op af bryllups-sex, at hun ser ting, der ikke findes. Bare det var mig, der havde fået masser af sex. Lige nu er jeg inde i en rekordlang tørkeperiode.

“Du er godt nok blind, særligt når man tænker på, hvor observant du plejer at være,” mumler hun, før hun snupper en minimuffin fra min tallerken.

“Jeg havde altså selv tænkt mig at spise den der,” brokker jeg mig og lader, som om jeg ignorerer hendes kommentar.

Mit blik bliver fanget af Jared, da han kommer tilbage til vores bord. Sarah kysser mig på kinden og rejser sig, så han kan få sin plads tilbage, mens hun henter en tallerken til sig selv. Jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud i noget, og jeg bryder mig ikke om den måde, hendes bemærkning får mig til at føle.

Jeg smider al forsigtighed overbord og læner mig frem og lægger mine hænder på hans skulder og trækker ham tættere ind til mig. Mine læber er kun et åndedræt fra hans øreflip. “Jeg synes, vi skal knalde.”

Med besvær synker han højlydt, hvad det nu er han tygger på og ser på mig. Jeg har ikke bevæget mig. Mine hænder er stadig på hans skulder, så vi sidder nærmest næse mod næse.

“Du har sagt mange skøre ting igennem årene, men det her er alligevel min favorit.” Han sender mig et skævt smil.

“Jeg mener det.” Jeg er fornærmet. Det bliver normalt mod­taget på en helt anden måde, når jeg lægger an på en fyr.

Han ryster bare på hovedet og vender sig mod sin tallerken Jeg tager mine hænder væk fra hans skulder og er nødt til at acceptere, at han måske ikke er interesseret i mig på den måde. Nu er jeg sur på Sarah over, at hun overhovedet bragte det på bane. Jeg planlægger min hævn, da Jared skubber til min skulder med sin og spørger mig, om jeg er færdig med at spise. Jeg nikker og følger med ham tilbage til vores værelse. Jeg mærker den pinlige tavshed mellem os som et tæppe og ønsker for en gangs skyld, at jeg havde holdt min kæft.

Jeg er knap kommet ind ad døren, før han er over mig.

“Hun elskede mig ikke og ville ikke have mig, og nu har Jared sagt til mig, at han elsker mig, og jeg ved ikke, om jeg kan gengælde det. Er det at vide, hvordan man elsker, arveligt?”