bookmate game
Karl Ove Knausgård

Min kamp V

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.
MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.
I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.
«Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul.»
- Politiken
«Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!»
– Litteratursiden (om bind V)
750 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012
Serier
Min kamp

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Louise Amalie Stenbakkenhar delt en vurderingfor 7 år siden

    ❤️

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

  • Kaj Julinhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🚀Opslugende

Citater

  • larshviidhar citeretsidste år
    Hvis jeg havde sagt det til Espen, ville han have protesteret energisk, han så ikke sig selv sådan, det vidste jeg, men der var en enorm forskel på os; han kunne læse Ekelöf, Celan, Akhmatova, Montale, Ashbury, Mandelstam, digtere jeg knap nok havde hørt om, som det mest selvfølgelige i verden, og der var ikke noget prætentiøst over hans læsevalg, som der desværre var over mit, jeg viftede med forfatternavne som middelalderriddere viftede med flag og faner, men ikke han, ikke Espen, han var ægte.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 4 år siden
    havde altid vidst at jeg ville kunne vende ryggen til alt og bare rejse væk, uden nogensinde at fortryde. Også Tonje kunne jeg rejse fra. Jeg savnede hende ikke når hun ikke var der. Jeg savnede ikke nogen, og havde aldrig gjort det. Jeg savnede aldrig mor, og aldrig Yngve. Jeg savnede aldrig Espen og aldrig Tore. Jeg havde ikke savnet Gunvor da jeg var sammen med hende, og jeg savnede ikke Tonje nu. Jeg vidste at jeg ville gå rundt i Norwichs gader, sidde i en lejlighed og skrive, måske gå i byen og drikke med Ole uden at savne hende. Jeg ville tænke på hende med varme følelser indimellem, men ikke med længsel. Det var en brist i mig, en mangel, en kulde i hjertet.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 4 år siden
    så læste jeg hans roman om dumheden, Bouvard og Pécuchet, som var genial, for han fandt ikke det dumme i det nederste, i det laveste, han fandt det i det midterste, i middelklassen, og viste det frem i al dets selvgode pragt.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)