«Sådan en dag i oktober med sol, byger og lavtryk, opdagede David — døbt Bismer fordi hans far Johs hed sådan, hvad selv mor Rut ikke kunne afværge — for første gang i sit liv at han ikke længere var sytten og udødelig.
For første gang, men ikke sidste. Den opdagelse syntes at skulle forfølge ham gennem adskillige år, om ikke resten af livet, fordi han i modsætning til sin mor (hvis hovedideologi var at man aldrig skal glæde sig for tidligt) var et menneske der ikke uden videre tog ved lære af erfaringer, hvilket koster knubs og uventede glæder. Jomfruelig var han som få — medmindre de andre praler — og ingen mistænkte ham for at være i besiddelse af videre musikalitet, eller evner for noget som helst. Og det kunne man næppe bebrejde dem.»
David Bismer har trods sin opvækst i en uambitiøs, pessimistisk familie altid håbet at kunne hæve sig over det liv, der ellers ligger i kortene for ham. Hans ungdom går med forskellige forliste og halvt udlevede drømme, inden det lykkes ham for alvor at forfølge håbet om at blive operasanger.
Henning Ipsen (1930–1984) var en dansk forfatter, der skrev en lang række bøger blandt andet inden for genrerne roman, noveller, erindringer samt børne— og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1956 med romanen “De tavse huse”. I en årrække var Henning Ipsen bog— og tv-anmelder for Jyllands-Posten, og han har endvidere skrevet manuskript til tv-serien “Regnvejr og ingen penge.”
