Bøger
Poul Erik Larsson

BRONZERINGEN

Bagsidetekst
Marcus Falck og hans team af dygtige efterforskere i afdelingen for personfarlig kriminalitet står over for to gådefulde mordsager. Tre nærmest skeletterede lig af to kvinder og en lille pige bliver ved en tilfældighed fundet nedgravet i Bronzeringen, en boplads fra yngre bronzealder, som ligger midt i det ellers så idylliske Dageløkke.
Under den intense og stærkt medieovervågede efterforskning bliver en mand kørt ned og dræbt i Nivå. Umiddelbart betragtes hændelsen som en sag om flugtbilisme, men en nærmere undersøgelse peger alligevel i en anden og mere dramatisk retning.
Marcus Falck har fået ny chef i form af den unge politiinspektør Brandur Sigurdsson. Det går ikke helt gnidningsfrit for sig, og Falck køres ud på et sidespor, men fortsætter sin egen private efterforskning bag Islændingens ryg.
Under efterforskningen i sagen om de nedgravede lig i Bronzeringen støder vicepolitikommissær Claus Danielsen på en femme fatale i Helsinge i form af den underskønne, rødhårede fysioterapeut Silvana Kristensen. Et møde, der skal vise sig at ende fatalt for ham.

Uddrag af bogen
Diana knuger hårdt om skaftet på den store, skarpslebne kokkekniv. Hun ved, at Mikael er bomstærk. At hun ikke har skyggen af en chance mod ham, hvis det skulle komme til en eller anden form for nærkamp. Men hun er fast besluttet på at sælge sig selv og lille Annabella så dyrt som muligt. Sveden tapløber af hende. Blusen er gennemblødt, og angsten er igen begyndt at tage over.

Om forfatteren
Poul Erik Larsson bor i Nordsjælland sammen med sin hustru og deres hvide schæfer. Han færdes dagligt i den omkringliggende natur, hvorfra han henter inspiration til sine kriminalromaner. Når han ikke skriver, læser han al slags litteratur.
374 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Kirsten Bisgaard Carlsenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    Alle bøgerne i serien med Markus Falk er fremragende læsning

  • Niels Aage Schmidthar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    God

  • Per Jørgensenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)