En vintermorgen findes Joakim Nielsen forvirret og desorienteret på en stol i Kastrup Lufthavn. Han rabler løs om agenter, sammensværgelser, skjulte signaler og om en forbandelse, der har ramt ham. Han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor første diagnose peger i retning af en skizofren lidelse. Men noget stemmer ikke, og hans tilfælde vækker psykiateren Ursula Brannings nysgerrighed.
Bid for bid fortæller Joakim sin historie om et kuldsejlet ægteskab og om chancen for en ny begyndelse som elektroingeniør på Arecibo Observatoriet i Puerto Rico. Det tegner godt, indtil signaler fra rummet begynder at indløbe. Hvem sender dem og hvorfor? Stemningen på observatoriet bliver højspændt. Heller ikke hjemme i sin bungalow kan Joakim slappe af, for her huserer den lokale rengøringskone og åndemaner Juana. Hun mener, at Joakim er i fare. Han slår det hen, men pludselig forsvinder en kollega, og Joakim må erkende, at noget er helt galt. Spørgsmålet er, om Ursula kan stole på Joakims historie? Og hvorfor fastholder han, at han er ramt af en forbandelse?
Lasse Bo Jensen har skrevet en tempofyldt, farverig, eftertænksom og underholdende roman, som ved at sammenstille fornuftig dansk gråvejrshverdag med vidtløftig tropisk åndemanerrealisme stiller skarpt på tilværelsens uoverskuelighed.
Men nu og da havde jeg behov for at give mig hen til den tunge kedsomhed, som kun El Cacíque kunne levere, til at få den i ren, destilleret form, den kedsomhed, der ætsede sig ind til benet og ikke gav plads til andet end tavsheden, ventilatorens regelmæssige summen, byens fjerne lyde og det jævne synk i glasset.