«Hør Jordens Råb» indeholder en række religiøse digte og salmer, og er blevet til på baggrund af et manuskript, der blev fundet mellem Ole Sarvigs papirer efter hans død i 1981.
Ole Sarvig var ikke medlem af folkekirken. Med sine traditioner og ritualer stod kirken for ham som en stivnet form fra fortiden, som ikke kunne bruges til noget. Alligevel stod Sarvig som den største religiøse danske digter i nyere tid, og for ham lå løsningen på det moderne menneskes fremmedgørelse og identitetskrise i den kristne kærlighedsoplevelse.
Ole Sarvig (1921–1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen «Grønne digte», og digtet “Regnmaaleren” herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
