I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse; landet er kulturelt homogent; der hersker fred og tryghed; der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed; staten er præget af en lav grad af korruption; og danskerne er meget tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark.

I Sammenhængskraft diskuterer Kasper Støvring, hvordan den nationale sammenhængskraft bliver til, og hvordan den kan bevares. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod kulturelt betinget, og at kultur er en social orden, der bygger på forskellige værdier, normer og adfærdsmønstre. Svaret på spørgsmålet om, hvad sammenhængskraft er, forudsætter derfor et begreb om kultur, som Støvring i denne bog diskuterer i en national, primært dansk sammenhæng. Ideen om det nationale er nemlig hans svar på det presserende spørgsmål om, hvad der sammenbinder samfundets mange forskellige individer og grupper i et socialt fællesskab.

Hvor Kasper Støvring i bogens første halvdel leverer et forsvar for den nationale sammenhængskraft, formulerer han i bogens anden halvdel en kritik af de mange teorier om, at nationen er under afvikling - eller bør afvikles. En af de største udfordringer for sammenhængskraften er ifølge Støvring således multikulturalismen. Problemet er som han ser det, at multikulturalisme medfører polarisering og konflikter samt et radikalt fald i den mellemmenneskelige tillid. Afslutningsvis argumenterer Støvring for, at multikulturalismen antager flere former, som må afvises til fordel for integration i landets kernekultur - hvis den nationale sammenhængskraft skal bestå

Liberalismens vildfarelser