Den lutrende kærlighed til jorden kender det onde og forfærdelige i verden og siger alligevel Ja til denne. Sådan var Dostojevskijs kærlighed til livet. At elske Gud trods manglerne og rædslerne i det, han har skabt – det er den store opgave, som religionen stiller menneskene. Hvis verden var fuldkommen, var verdenskærligheden ingen præstation. Det koster ikke mennesket noget at elske det fuldendte. Men at elske det mangelfulde og endog mislykkede er et krav, over for hvilket det kun er få, som ikke svigter.